Asger Risom
Elon Musk hævder, at kunstig intelligens gør penge overflødige inden 2036, men har lige lanceret X Money, mens han bløder penge.
Tech-mogulen Elon Musk har nyligt erklæret, at kontanter og valuta vil blive fuldstændig udtjente i løbet af det næste årti takket være kunstig intelligens. Alligevel valgte han i et klassisk stykke virksomhedsironi den nøjagtig samme uge til at lancere et helt nyt digitalt betalingssystem på sit sociale medie. Mens hans egne aktieposter tager et massivt dyk, ser verden måbende til, at en milliardær prædiker om en pengeløs fremtid, samtidig med at han bygger et nyttigt finansielt netværk.
Paradokset om den tidligere ti-billionær
Musk lagde nyligt en sjælden offentlig indrømmelse ud på de sociale medier, hvor han spøgefuldt kaldte sig selv for en tidligere ti-billionær efter et historisk kursfald. Ifølge en ny rapport fra Fortune pressede et voldsomt fald i SpaceX-aktien hans nettoformue ned på knap fem billioner kroner. Det repræsenterer et svimlende papirtab på over fem billioner kroner i forhold til hans højeste vurdering blot seks uger tidligere.
Selvom han ser værdier for tusindvis af milliarder fordampe fra sin digitale portefølje, fastholder tech-milliardæren, at fiktiv rigdom er ved at miste sin betydning. Han argumenterede nyligt i et opsigtsvækkende interview for, at avanceret robotteknologi og kunstig intelligens snart vil producere flere varer, end noget menneske kan forbruge. Efter hans mening vil den hurtige udbredelse af automatiseret arbejdskraft i sidste ende helt fjerne det grundlæggende behov for løn og traditionel valuta.
Kritikere var dog hurtige til at påpege den enorme kløft mellem hans futuristiske filosofi og hans konkrete forretningstræk. Det er nemt at forudsige et pengeløst utopia, når man stadig sidder lunt på toppen af verdens absolut største personlige formue. For almindelige mennesker, der kæmper med husleje og høje fødevarepriser, forbliver ideen om pengenes forsvinden en abstrakt luksus for de superrige.
At bygge en bank mens man spår dens undergang
Timingen af hans seneste produktlancering får hans filosofiske forudsigelser til at fremstå endnu mærkeligere for almindelige iagttagere. Blot få dage efter at have hævdet, at penge vil holde op med at have betydning, udrullede han officielt X Money til sine abonnenter. Den nye tjeneste tilbyder brugerne en digital tegnebog, gebyrfrie overførsler og et fysisk Visa-dankort knyttet til deres profil.
Denne ambitiøse finansielle funktion er en del af hans langsigtede plan om at forvandle sit sociale medie til en altdominerende super-app. Han præsenterede ideen for investorer for flere år siden med et mål om at udfordre de massive digitale bankøkosystemer, der findes i Asien. Partnerskabet med store kreditkortnetværk beviser, at han stadig er stærkt engageret i at kontrollere, hvordan folk bruger deres fysiske kontanter.
At udrulle en digital bank, samtidig med at man erklærer valuta for forældet, skaber et fascinerend paradoks for den kontroversielle rigmand. På den ene side lover han en fremtid med automatiseret overflod, hvor ingen behøver at spare op til sin pension. På den anden side bygger han aktivt den infrastruktur, der skal opkræve gebyrer på hver eneste kaffekøb, hans brugere foretager.
Realiteten bag den fælles overflod
Både analytikere og økonomer stiller sig stærkt skeptiske over for hans tidslinje for en verden helt uden økonomisk knaphed. Fremtrædende investorer fremhæver, at selv hvis kunstig intelligens skaber uendelig produktivitet, fordeler politiske systemer sjældent rigdommen ligeligt til alle. Uden drastiske politiske ændringer vil den automatiserede teknologi blot opsamle endnu mere magt hos de helt store koncerner.
Desuden understreger den seneste tids uro i hans egne selskaber, hvor skrøbelig digital papirrigdom kan være under markedssvingninger. Prisnedsættelser på hans elbiler og dyre forsinkelser i raketudviklingen har skabt markant nervøsitet blandt investorerne på Wall Street i den seneste måned. Når en milliardær mister halvdelen af sin formue på papiret, beviser det, at det nuværende finansielle system stadig reagerer voldsomt på reelle risici.
I sidste ende afslører hans dobbelte fortælling den helt særlige tankegang hos moderne tech-giganter, der navigerer i en usikker fremtid. De kan drømme om et automatiseret utopia, hvor kontanter ikke længere eksisterer, mens de samtidig bygger redskaber til at erobre markedet i dag. Indtil den sci-fi-vision om universel overflod rent faktisk indtræffer, må almindelige forbrugere stadig leve i en verden, hvor penge betyder utroligt meget.