Forside Biler Chokerende tal: Tusindvis af danskere betaler alt for meget

Chokerende tal: Tusindvis af danskere betaler alt for meget

Räkningar, bills, regninger
simona pilolla 2 / Shutterstock.com

En ny analyse viser, at danskerne hvert år betaler 300 mio. kr. for meget for opladning af elbiler. Brancheforeningen Drivkraft Danmark peger på dyre ladeabonnementer og manglende konkurrence som årsagen.

Pressemeddelelse – Via Ritzau

Vi ved, at mange danskere har svært ved at gennemskue priserne på lademarkedet. Det er den uigennemsigtighed, som nogle virksomheder i dag udnytter. Selvom det lyder besnærende at tegne et abonnement med 12 måneders fri ladning, når man køber ny elbil, så er det stærkt problematisk for både forbrugeren og konkurrencen på markedet.

Allerede i 2023 kritiserede Konkurrencerådet konkurrencesituationen på lademarkedet og især de bundlede all inclusive produkter, der gør det svært for forbrugerne af gennemskue markedet, og leder til, at de betaler overpriser.

Drivkraft Danmark ønsker politisk handling i form af et forbud mod bundling af ladeabonnementer ved salg af nye elbiler, samt bundling af ude- og hjemmeladning. Direktør Jacob Stahl Otte udtaler:

”I en tid, hvor vi skal omstille transporten og flere og flere danskere køber en elbil, er det ikke holdbart, at danskerne lokkes over i all inclusive løsninger, hvor de betaler markante overpriser for opladningen af deres elbiler. 300 millioner kroner om året er ikke småpenge, og regningen vokser kun de kommende år, så længe der ikke følges op på Konkurrencerådets anbefalinger, og forbrugerne sikres bedre vilkår på lademarkedet.”

Ifølge en ny brugerundersøgelse fra Drivkraft Danmark har hele 52 procent af de danske elbilister en fast ladeaftale hos den dominerende markedsaktør Clever. 58 procent af de kunder er, ifølge undersøgelsen, usikre på, om de betaler for meget. Blandt de elbilister, der kun betaler for deres forbrug, er det tal kun 32 procent.

”Vi ved, at mange danskere har svært ved at gennemskue priserne på lademarkedet. Det er den uigennemsigtighed, som nogle virksomheder i dag udnytter. Selvom det lyder besnærende at tegne et abonnement med 12 måneders fri ladning, når man køber ny elbil, så er det stærkt problematisk for både forbrugeren og konkurrencen på markedet, siger Jacob Stahl Otte.

Derfor ønsker Drivkraft Danmark et forbud mod denne slags bundling af ladeabonnementer:

”Jeg mener, at det er særdeles kritisk, at der stadig ikke har været politisk opfølgning på Konkurrencerådets anbefalinger, som burde omfatte et forbud imod bundling på lademarkedet mellem ude- og hjemmeladning, og mellem bilkøb hos bilforhandleren og ladeløsning. Konkurrencerådet har kritiseret situationen på markedet, danskerne betaler markant overpris for deres opladning, og med et all-inclusive abonnement, mister forbrugeren desuden incitamentet til at lade, når strømmen er billigst og grønnest på vores i forvejen pressede elnet”, slutter Jacob Stahl Otte.

Se Forbugerundersøgelse og COWI-beregninger her