Asger Risom
Ledende Wall Street-analytikere fra Goldman Sachs og Apollo erklærer den traditionelle 60/40-portefølje for død og advarer om, at massive AI-investeringer har skabt en farlig “indtjeningsboble” i tech-sektoren.
I årtier har fundamentet for moderne investering været 60/40-porteføljen – et sikkerhedsnet bestående af 60 procent aktier og 40 procent obligationer. I de seneste tyve år har dette været kombineret med en antagelse om, at en håndfuld dominerende teknologivirksomheder ville levere uendelig vækst. Nu viser en række advarsler fra historisk optimistiske finanshuse på Wall Street imidlertid, at disse gyldne regler er ved at smuldre. Topanalytikere advarer nu om det, de kalder en “indtjeningsboble” drevet af de massive investeringer i kunstig intelligens.
Ifølge en rapport fra Fortune erkender Goldman Sachs’ chefstrateg for globale aktier, Peter Oppenheimer, at selvom aktiekurserne måske ikke befinder sig i en klassisk prisfastsættelsesboble, er teknologisektoren fanget i en farlig indtjeningsboble. Samtidig har Apollos cheføkonom, Torsten Slok, erklæret den traditionelle 60/40-portefølje for “ødelagt”, med henvisning til en opbremsning i AI-investeringer og voksende statsgæld.
Investeringskapløbet dræner kasserne
Kernen i dette markedsfokus er virksomhedernes anlægsinvesteringer, også kendt som capex. Siden AI-boomet for alvor tog fart, har tech-giganter som Microsoft, Alphabet og Meta pumpet hidtil usete milliardbeløb ind i AI-infrastruktur. Oppenheimer bemærker, at denne eksplosion i udgifter har udhulet selskabernes ellers solide frie pengestrømme, hvilket tvinger dem til at søge finansiering på gælds- og aktiemarkederne.
Investorerne og de danske pensionskasser lukker ikke længere øjnene for disse massive regninger. Markedet kræver i stigende grad beviser for, at disse milliarddyre AI-investeringer kan generere bæredygtigt overskud, der kommer forbrugerne og aktionærerne til gode.
Når virksomhederne ikke kan overbevise Wall Street om deres økonomiske holdbarhed, falder hammeren prompte. Dette blev smerteligt tydeligt, da IBM i midten af juli oplevede et historisk aktiekollaps på 25 procent efter en mindre omsætningsskuffelse – et klart bevis på skrøbeligheden i en tech-indtjening, der i for høj grad læner sig op ad AI-optimisme frem for reel, organisk finansiel styrke.
Kapitalen rykker mod bredere markeder
Denne erkendelse har udløst et massivt skift i markedsdeltagelsen, som ikke er set siden finanskrisen i 2009. Den ekstreme koncentration af rigdom i de såkaldte “Magnificent Seven”-techaktier er ved at blive afviklet. Ifølge Goldman Sachs har det ligevægtede S&P 500-indeks for nylig klaret sig bedre end det markedsværdivægtede indeks, hvilket signalerer en sund rotation, hvor kapitalen flyder ud af de gigantiske tech-selskaber og over i en bredere vifte af virksomheder.
For den almindelige danske investor og pensionsopsparer er budskabet fra Wall Street krystalklart: Den lange æra med faldende renter og garanteret tech-dominans er forbi. Med vedvarende inflation og højere kapitalomkostninger som den nye normal vender markedets fundamentale principper tilbage i forreste række. Det tvinger investorer til at se forbi den kortsigtede AI-rus og i stedet granske de faktiske balancer i de selskaber, der udgør fundamentet for vores opsparinger.