Studiestart: sådan begynder du at investere med små beløb

Dette indhold er sponsoreret.

De fleste studerende har to ting til fælles: en stram økonomi og en meget lang tidshorisont. Det første er grunden til, at investering ofte bliver udskudt. Det andet er grunden til, at det ikke nødvendigvis bør blive det.

Tid er den eneste faktor, man har rigeligt af som 22-årig, og det er samtidig den faktor, der historisk har betydet mest for et investeringsresultat. Men rækkefølgen er vigtig, og der er ting, der bør være på plads først.

Tre ting før den første handel

Investering hører ikke hjemme øverst på listen, hvis økonomien ikke hænger sammen i forvejen. Tre forhold bør være afklaret først.

Dyr gæld skal væk. Har man forbrugslån eller kassekredit med tocifrede renter, er afvikling af den gæld en garanteret forrentning, som ingen investering kan matche. SU-lån er en anden sag — renten er væsentligt lavere, og regnestykket ser derfor anderledes ud.

Der skal være en buffer. Et beløb, der kan dække uforudsete udgifter, så en ødelagt computer ikke tvinger et salg på et tilfældigt tidspunkt. Størrelsen afhænger af situationen, men selv 10.000 kr. gør en forskel.

Og pengene skal have lang horisont. Skal beløbet bruges til en rejse næste sommer eller et depositum om et år, hører det ikke hjemme i aktier. Kursfald på 20 til 30 procent er ikke usædvanlige, og man kan ikke vide, hvornår de kommer.

Beløbet betyder mindre end tidspunktet

Der findes ingen minimumsgrænse for, hvornår det giver mening at begynde. 200 kr. om måneden er ikke et symbolsk beløb, når horisonten er fyrre år.

Et regneeksempel illustrerer hvorfor. Med 300 kr. om måneden fra man er 22 til man er 62 er der indbetalt 144.000 kr. af egen lomme. Ved et gennemsnitligt årligt afkast på 6 procent lander beløbet omkring 570.000 kr.

Med det dobbelte beløb — 600 kr. om måneden — men først fra man er 35, er indbetalingen 194.400 kr., altså mere end i det første eksempel. Slutbeløbet ved samme forudsætning lander omkring 465.000 kr.

Tallene er regneeksempler med et fast afkast, ikke forventninger. Rigtige afkast kommer i ryk, og der findes ingen garanti for, at fremtiden ligner fortiden. Men princippet holder: tretten år er svære at indhente med større indbetalinger.

Kurtagen er den store fælde ved små beløb

Her ligger den mest konkrete faldgrube for studerende. Har man et minimumsgebyr på 29 kr. pr. handel og investerer 300 kr. om måneden, går knap 10 procent af indbetalingen til kurtage, før pengene overhovedet er i markedet.

Det er en omkostning, der skal tjenes hjem, før man er på nul. Derfor er det afgørende at undersøge, om ens udbyder tilbyder gebyrfri månedsopsparing, og hvilke fonde der i så fald er omfattet. Flere danske platforme har en løsning af den type netop henvendt til små, faste indbetalinger.

Alternativet er at samle op. Investerer man 900 kr. hvert kvartal frem for 300 kr. hver måned, falder gebyrandelen til en tredjedel. Det er ikke lige så elegant, men det virker.

Fondens egne omkostninger kommer oveni

Ud over kurtagen betaler man fondens løbende omkostninger, som trækkes af formuen og opgives i procent om året. En bred indeksfond kan koste 0,10 til 0,20 procent, mens en aktivt forvaltet fond ofte ligger mellem 1 og 1,5 procent.

Forskellen på et enkelt år er lille. Over fyrre år er den betydelig, netop fordi den trækkes af hele beholdningen hvert år.

Spredning frem for enkeltaktier

Fristelsen til at købe det selskab, man kender og bruger, er stor. Problemet er, at man med tre eller fire enkeltaktier har en portefølje, hvor ét selskabs problemer kan koste en tredjedel af beholdningen.

De fleste private investorer vælger derfor brede indeksfonde. Én position kan give ejerskab i over tusind selskaber fordelt på mange lande og brancher, og man skal ikke tage stilling til hver enkelt.

Vær opmærksom på, at spredning ikke er det samme som antal. Fem teknologiselskaber er ikke spredning, det er fem udgaver af det samme væddemål. Selv brede globale indeks er mere koncentrerede, end navnet antyder — MSCI World består i dag af omkring 70 procent amerikanske selskaber.

Kontotypen har betydning fra dag ét

Danske investorer kan vælge mellem flere kontotyper, og de beskattes forskelligt.

På en aktiesparekonto beskattes afkastet med 17 procent efter lagerprincippet, og indskudsloftet er 174.200 kr. i 2026. Man må kun have én ad gangen. For de fleste studerende er loftet ikke en begrænsning i mange år, og den lave sats gør kontotypen til et naturligt udgangspunkt.

I et almindeligt depot beskattes aktieindkomst med 27 procent op til progressionsgrænsen på 79.400 kr. og 42 procent derover. Aktuelle satser findes på skat.dk.

En detalje, mange overser: skatten på aktiesparekontoen trækkes automatisk i begyndelsen af året, uanset om der er solgt noget. Står der ingen kontanter på kontoen, går saldoen i minus, og man kan blive tvunget til at sælge for at dække regningen. Et par hundrede kroner stående kontant løser det problem.

Automatik slår disciplin

Den vigtigste beslutning er ikke, hvad man køber, men om indbetalingen sker af sig selv.

En månedsopsparing, der kræver, at man selv husker at handle, holder sjældent i fyrre år. En automatisk overførsel dagen efter SU’en går ind gør. Samtidig fjerner den spørgsmålet om, hvorvidt det er et godt tidspunkt at købe på — man køber til den kurs, der nu engang er.

En guide til investering for begyndere gennemgår, hvordan opsætningen fungerer i praksis, og hvad man skal være opmærksom på, når kontoen skal oprettes.

Det, man ikke behøver

Man behøver ikke vente på det rigtige beløb, den rigtige kurs eller det rigtige tidspunkt. Man behøver heller ikke sætte sig ind i regnskabsanalyse eller følge markedet dagligt.

Det, der reelt kræves, er en konto, en bred fond med lave omkostninger, en automatisk indbetaling og en beslutning om ikke at røre ved det. Resten er tid, og den har man som studerende mere af end nogen anden gruppe.

Indholdet her er generel information og udgør ikke finansiel rådgivning. Beregningerne er illustrative eksempler med faste afkastforudsætninger. Al investering indebærer risiko for tab, og tidligere afkast er ingen garanti for fremtidige resultater.