10 sparetips til studerende – Få SU’en til at række længere

At få SU’en til at dække både hverdagens fornødenheder og sjove oplevelser kan være en udfordring. Heldigvis behøver et stramt budget ikke betyde kedelige dage. Her er ti konkrete sparetips.

1. Planlæg dine måltider

Lav en madplan for ugen, så du kun køber det, du faktisk skal bruge. Det sparer penge, reducerer madspild og gør dine indkøb hurtigere og lettere.

2. Del middage med venner

Inviter dine venner til madklubber derhjemme. Det er både hyggeligt og billigere at lave mad sammen, når I deler udgifterne.

3. Tag drikkevarer med hjemmefra

Spar penge ved at have en drikkedunk og termokop med i tasken. Den daglige kaffe to-go kan hurtigt blive til mange penge sparet.

4. Spar på energi og vand

Udskift dine pærer med sparepærer, og brug fitnesscenterets badefaciliteter til de lange brusebade. Det kan mærkes på el- og vandregningen.



5. Gennemgå dine abonnementer

Overvej, om du kan klare dig uden dyre abonnementer på nyheder og streaming. Mange gratis alternativer findes online.

6. Saml forsikringerne

Separate forsikringer til din elektronik kan være dyre. Undersøg, om du kan inkludere dem i din indboforsikring.

7. Pas på de store udgifter

Skal du købe noget dyrt som en ny mobil? Shop rundt og sammenlign priser – der kan være mange penge at spare.

8. Udnyt studierabatter

Med et studiekort kan du få rabatter på mange ting. Sørg for at spørge, hvor end du handler.

9. Tænk dig om, før du låner

Undgå dyre forbrugslån. Hvis du har brug for ekstra penge, så undersøg altid de billigste lånemuligheder og få rådgivning først.

10. Spar på tøjbudgettet

Køb tøj på udsalg, i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder. Du kan også deltage i byttemarkeder og opgradere din garderobe uden at bruge en krone.

Disse tips er baseret på et skriv fra Danske bank. Du kan læse mere om disse tips her.

Artiklens Tags: