Hvis du er én af de mange danskere, der lader e-Boks samle støv, er det nu, du bør kigge med.
Flere hundredtusinde har nemlig fået en særlig besked i deres digitale postkasse – og en hurtig reaktion kan sikre dig alt fra gavekort til kontanter eller en spritny iPhone.
Det skriver nyheder24.dk på baggrund af en officiel udmelding fra Region Hovedstaden.
Hvem har fået besked – og hvorfor?
Det er spørgeskemaundersøgelsen "Hvordan har du det?", som nu gennemføres for femte gang siden 2010.
I alt er 300.000 borgere over hele landet – heraf 100.000 i Region Hovedstaden – tilfældigt udvalgt til at besvare en række spørgsmål om sundhed og trivsel.
Svarene skal bruges til at forbedre sundhedstilbud og planlægge nye indsatser i kommuner og regioner.
Men lige nu er det kun omkring en tredjedel i Region Hovedstaden, der har svaret – og derfor opfordres alle kraftigt til at tjekke deres e-Boks inden 18. maj.
-
-
Derfor bør du reagere hurtigt
Foruden at bidrage til vigtige sundhedsprojekter, deltager alle besvarelser i en lodtrækning med attraktive præmier.
Her er, hvad du kan vinde:
- 1 stk. iPhone 16
- 2 x 5.000 kroner
- 5 x 2.500 kroner
- 10 x 1.000 kroner
- 100 x supergavekort à 200 kroner
De heldige vindere får direkte besked efter 18. maj 2025, hvor undersøgelsen afsluttes.
Hjælp også andre med at tjekke
Regionrådsformand Lars Gaardhøj (S) opfordrer alle over 16 år til at tjekke deres digitale post:
"Hjælp eventuelt ældre familiemedlemmer eller teenagere i huset med at få tjekket deres e-Boks. Jo flere svar, jo bedre kan vi forbedre sundheden."
Undersøgelsen udsendes kun til de udvalgte borgere – det er ikke muligt at melde sig til på anden vis.