Siden 2017 har boligejere i Danmark haft udsigt til at få tilbagebetalt for meget betalt boligskat fra årene 2011 til 2020.
Det skulle ske helt automatisk, lød det fra daværende skatteminister Morten Bødskov i 2019.
Men nu viser det sig, at omkring 78.000 private boligejere risikerer at gå glip af den automatiske tilbagebetaling – og i stedet skal søge og betale klagegebyr for at få deres egne penge tilbage.
Politisk beslutning fra 2020 spænder ben
Det skriver DR Nyheder, der har gennemgået konsekvenserne af en lovændring, som et bredt politisk flertal vedtog 21. december 2020.
Lovændringen udelukker automatisk tilbagebetaling til ejendomme med erhvervsareal – også hvis det blot er én kvadratmeter. Dermed rammes mange almindelige boligejere, som for eksempel har en transformerstation på grunden eller en mindre erhvervsregistrering, de ikke selv har valgt.
-
-
Teknisk anlæg kan koste titusinder
Det kan virke som en teknikalitet, men konsekvenserne er alvorlige.
Research viser, at boligejere risikerer at ryge helt ud af ordningen, blot fordi deres grund er registreret med et teknisk anlæg – som eksempelvis en transformerstation til elnettet.
Direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Ole Hækkerup, kalder det “urimeligt”, at man bliver stillet skattemæssigt dårligere for at hjælpe samfundet.
Minister: “Grænsetilfælde” skal undersøges
Skatteminister Rasmus Stoklund (S) har endnu ikke forklaret, hvorfor lige netop de 78.000 boliger er udelukket. Han henviser til, at beslutningen blev truffet før hans tid, men erkender, at der er “grænsetilfælde”.
Han har derfor bedt Vurderingsstyrelsen om et overblik og vil drøfte sagen med partierne i forligskredsen.
Skatteordfører Frederik Bloch Münster (K), hvis parti stemte for ændringen i 2020, kalder situationen for “lovsjusk” og erkender, at systemet ikke fungerer som forventet.
Klager koster – og giver mindre
Boligejerne kan godt klage, men det koster gebyr. Og selv hvis de vinder, får de ikke lige så meget tilbage, som de ville have fået gennem den oprindelige tilbagebetalingsordning.
Indtil videre har over 450.000 boligejere fået mere end 7,5 milliarder kroner tilbage. Men ejerne af de 78.000 særligt registrerede boliger må altså vente – og kæmpe – for deres del.