Det er en fast del af frokostbordet i mange danske hjem, især når det skal være nemt og klassisk.
Men nu bliver et bestemt produkt fjernet fra supermarkedernes hylder, og forbrugerne opfordres til at kassere det med det samme, hvis de har det liggende derhjemme.
Årsagen er fundet af en farlig bakterie, som kan medføre alt fra feber til alvorlige komplikationer – særligt for personer i risikogruppen.
Solgt i flere kendte kæder
Det drejer sig om fiskefrikadeller fra producenten Tenax Sild A/S, som har påvist Listeria monocytogenes i et specifikt vareparti.
Varerne er solgt i blandt andet Rema 1000, MENY, SPAR, LET KØB, Min Købmand og ABC Lavpris.
Følgende produkter er ramt – alle med lotnummer L220YF og bedst før 24. juni 2025:
- First Price Fiskefrikadeller 4x85 g
- Fiskemandens Fiskefrikadeller 4x85 g
- Havfrue Fiskefrikadeller 4x85 g
-
-
Risikoen er reel – men usynlig
Ifølge producentens pressemeddelelse bør forbrugerne ikke spise de ramte produkter, men i stedet kassere dem eller returnere til butikken.
Listeriabakterien kan være særligt farlig for gravide, ældre og personer med svækket immunforsvar og kan i nogle tilfælde føre til alvorlig sygdom eller død.
"Tenax Sild A/S opfordrer alle kunder, der har købt de pågældende fiskefrikadeller med det pågældende batchnummer, til at kassere produktet eller returnere produktet til købsstedet," lyder det fra producenten.
Ikke et enestående tilfælde
Det er ikke første gang, fiskefrikadeller er i myndighedernes søgelys.
I efteråret 2024 blev mere end 1.000 pakker tilbagekaldt efter et større listeriaudbrud, der desværre også kostede et menneskeliv.
Sagen viser, hvor vigtigt det er, at forbrugerne følger producenternes anvisninger – især når det gælder letfordærvelige varer som fisk.