AI (kunstig intelligens) bliver ofte fremhævet som en af de mest lovende teknologier til at tackle store globale udfordringer, herunder klimaforandringer.
Ved hjælp af AI kan vi analysere enorme mængder data, som kan forudsige vejrmønstre, forbedre klimamodeller og optimere brugen af vedvarende energikilder. For eksempel kan AI bruges til at overvåge afsmeltningen af iskapper, kortlægge skovrydningens effekt på CO2-niveauer og forudse fremtidige klimaændringer.
Dette kan hjælpe regeringer og virksomheder med at træffe informerede beslutninger, der kan mindske klimaforandringerne.
Som en af AI’s mest lovende anvendelser fremhæves byplanlægning, hvor teknologien kan hjælpe med at designe mere bæredygtige byer, tilpasse sig ekstremt vejr og optimere energiforbrug i nye byggerier. Desuden kan AI’s præcise forudsigelser styrke argumenterne for at indføre strengere miljøreguleringer som CO2-afgifter og grønne investeringer.
Men AI kræver massive ressourcer
På trods af AI’s potentiale er der dog store ressourcemæssige omkostninger ved at drive denne teknologi. AI-systemer som ChatGPT kræver store mængder energi for at kunne behandle enorme mængder data. Ifølge eksperter bruger én forespørgsel i ChatGPT lige så meget energi som ti Google-søgninger. Hvis al datahåndtering og søgning gik over til AI, ville energiforbruget svare til hele Irlands årlige elforbrug.
Og det er ikke kun elektricitet. AI-systemer driver datacentre, som ikke bare bruger strøm, men også enorme mængder vand til afkøling. En undersøgelse fra forskere ved University of California anslår, at AI kan bruge op til 6,6 milliarder kubikmeter vand i 2027 – mere end hvad hele Danmark forbruger årligt. Dette øgede ressourceforbrug kan have alvorlige konsekvenser for klimaet, især i områder, hvor ressourcerne allerede er knappe.
AI og miljømæssig retfærdighed
AI er afhængig af historiske data til at lave forudsigelser. Hvis dataene ikke korrekt repræsenterer udsatte grupper, risikerer vi, at løsningerne ikke tager højde for deres behov. AI’s forudsigelser er kun så gode som de data, den får at arbejde med. Hvis der mangler data om fattigere områder, kan vi risikere at overse deres behov i planlægningen af fremtidige klimatiltag.
En balance mellem teknologi og bæredygtighed
Så hvor efterlader det os?
AI har uden tvivl potentialet til at hjælpe med at tackle klimaforandringer, men det kommer med store ressourcemæssige omkostninger. Hvis vi ikke håndterer de udfordringer, AI skaber, kan det i sidste ende modarbejde de fremskridt, vi forsøger at gøre i kampen mod global opvarmning.
Se det originale indhold her.