Analyse: Stigende fødevarepriser betyder ikke nødvendigvis større overskud for supermarkederne

Priserne på fødevarer i Danmark er steget markant de seneste år, men det er ikke ensbetydende med større profit for landets dagligvarekæder.

Fødevarepriser fortsætter opad

Forbrugerne har de seneste år været vidne til konstante prisstigninger på fødevarer.

Inflationen, stigende produktionsomkostninger og lønninger er blandt de faktorer, der presser priserne op.

Mange tænker måske, at supermarkederne profiterer på udviklingen – men realiteten er en anden.

Producentpriser trækker forbrugerpriserne op

Siden inflationskrisen begyndte i 2021, er priserne på fødevarer i Danmark steget med 25,8 procent.

De stigende priser er dog ikke kun et dansk fænomen, men ses på tværs af Europa.

Ifølge en analyse i november 2024 fra Dansk Erhverv skyldes prisstigningerne hovedsageligt øgede omkostninger hos producenterne, der har hævet deres priser med 26,7 procent i samme periode.

Lønninger i dagligvaresektoren er også steget med omkring 5 procent om året, hvilket yderligere presser butikkerne.

Selvom forbrugerpriserne er steget, har dagligvarekæderne dermed ikke blot kunnet overføre alle udgifterne til kunderne.

Bruttoavancer under pres

I første kvartal af 2023 faldt supermarkedernes bruttoavance – den andel af omsætningen, der er tilbage til at dække faste omkostninger – til kun 8,9 procent.



Ifølge analysen fra Dansk Erhverv steg den til 14,1 procent i andet kvartal af 2024, hvilket dog stadig er under det historiske gennemsnit på 14,8 procent.

Discountforretningerne og mindre butikker som købmænd og døgnkiosker har oplevet lignende pres på deres bruttoavancer.

Det er en klar indikation på, at dagligvarekæderne i flere tilfælde har valgt at absorbere dele af producenternes prisstigninger for ikke at skræmme kunderne væk med endnu højere priser.

Ingen hurtig vej til højere overskud

De stigende fødevarepriser kan virke som et tegn på, at dagligvarekæderne tjener flere penge, men realiteten er mere kompleks.

Kæderne står over for udfordringer i form af højere løn- og indkøbsomkostninger, som gør det vanskeligt at øge overskuddet.

For forbrugerne betyder det dog, at priserne muligvis kunne have været endnu højere, hvis ikke butikkerne havde absorberet en del af stigningerne selv.