Barsels-fælde rammer danske mødre: Én måned kan koste dig over 30.000 kr.

Mor har fortjent mere end blomster på Mors dag, for moderskabet har også en høj økonomisk pris. En enkelt måneds ekstra barsel vil med lavere pensionsindbetalinger og renter koste nye mødre over 30.000 kr. 15 år efter fødslen, viser ny forskning. Forsker understreger, at barsel ikke kun har kortsigtede konsekvenser for løn og karriere, men også langsigtede økonomiske følger.

Pressemeddelelse - Via Ritzau

Ny forskning fra Aarhus Universitet og ROCKWOOL Fonden, viser, at når førstegangsmødre tager én måneds ekstra barsel, koster det dem 31.074 kr. Det er tabet for deres pensionsformue 15 år efter fødslen. Tabet skyldes, at mødrene og deres arbejdsgivere indbetaler mindre til pension både i fødselsåret og i flere af årene frem, hvilket sammen med færre renteindtægter sænker den samlede pensionsformue.

”Vi har i mange år vidst, at kvinder betaler en økonomisk pris for at tage længere barsel, når det kommer til løn og karriere. Nu ser vi, at konsekvenserne også rækker langt ind i deres pensionsopsparing, hvilket potentielt kan have stor betydning for deres fremtidige tilværelse som pensionist,” siger forsker Nicoline Josephine Bach, der har lavet studiet som en del af sin ph.d.-afhandling og i dag er ansat hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Studiet er baseret på en barselsreform fra 2002, der førte til, at mødre i gennemsnit tog lidt over en måneds ekstra barsel.



”De her resultater viser, hvad der sker, når mødre tager bare én måneds barsel mere. Man kan dog ikke bare gange effekten op og sige, at fx to måneder vil koste det dobbelte osv. Men idet kvinder typisk tager mange måneders barsel, så kan man på baggrund af de her tal godt konkludere, at barsel har ret store konsekvenser for kvinders pensionsformuer,” fortæller hun.

Størst fald i arbejdsgiverbetalt pension

Når vi ser på året, hvor barnet bliver født, så viser studiet, at kvinder ansat i den private sektor oplever de største tab i pensionsindbetalinger Det skyldes, at de lavere indbetalinger til pension særligt stammer fra arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag, og i den private sektor er fuld lønkompensation under hele barselsperioden ikke garanteret. For privatansatte mødre mindskes de arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag med 3.395 kroner i fødselsåret for en ekstra måneds barsel, mens tallet for offentligt ansatte mødre er 1.576 kroner.

Der er en lille stigning i indbetalinger til private pensionsordninger i årene efter fødslen, men det er ikke nok til at opveje det øvrige fald.

Kvinder lever længere – men sparer mindre op

Studiet finder også en væsentlig forskel i udviklingen i mænds og kvinders pensionsformuer. Zoomer man ind på forældre, der fik første barn i 2017-18, så viser tallene, at faderen fire år efter fødslen har en 35% højere pensionsopsparing i forhold til året før fødslen, mens moderen kun har 18% højere formue.



Forskellen kan få store konsekvenser for kvinders økonomiske sikkerhed, da kvinder ofte lever længere end mænd og samtidig står med en mindre pensionsopsparing.

"Pensionsopsparinger er typisk særeje og deles ikke ved skilsmisse, medmindre der er indgået en ægtepagt. Det betyder, at kvinder, der ofrer pensionsindbetalinger for at tage længere barsel, kan stå økonomisk svagere senere i livet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på disse økonomiske konsekvenser ved barsel, og tage snakken om det i hjemmet,” siger Nicoline Josephine Bach.

Om studiet

Mødre taber titusindvis af kroner på bare én måneds barsel