Aktiehandel handler ofte om at finde det rigtige tidspunkt at købe eller sælge på. Her giver vi dig indsigt i, hvornår på dagen, ugen og måneden det er mest fordelagtigt at handle.
Aktiemarkedet åbner kl. 15:30 dansk tid, og den første time er kendt for sin høje volatilitet. Erfarne tradere udnytter denne periode til at lave store handler baseret på nattens nyheder. For nybegyndere er midt på dagen mere stabil og mindre risikabel.
Den sidste time er kendt indenfor trading communities som 'power hour', hvor aktiemarkedet typisk er mere volatilt og svingende.
Mandage har historisk set været svage, da nogle mener negative nyheder fra weekenden kan påvirke markedet - og at de ofte bliver udgivet i weekenden. Investopedia peger på, at mandag kan være den bedste dag at købe aktier på.
Torsdage og fredage før en lang weekend er typisk gode salgsdage, da markederne ofte stiger på grund af optimisme før helligdage.
Markedet har tendens til at stige i marts, april og juli samt i månederne op til jul. Januar er kendt for "Januar-effekten", hvor små aktier kan opleve store stigninger, mens september historisk set er svagere.
Selvom der er perioder, der er mere fordelagtige, er det vigtigt at huske, at markedet kan være uforudsigeligt. Analyser markedet grundigt, og lav dine investeringer baseret på solid research snarere end at forsøge at time markedet perfekt. Dollar-cost averaging, hvor du investerer faste beløb regelmæssigt, kan hjælpe med at mindske risikoen.
Selvom disse mønstre kan give dig en fordel, er der ingen garantier i aktiehandel. Ved at forstå og følge markedets rytme kan du dog forbedre dine chancer for succes.
Læs mere fra den originale artikel på Investopedia her.