Bilister kan glæde sig: Nu er det gratis hos Circle K

Mange har ikke opdaget det – men du kan allerede bruge det nu

Der er godt nyt til de mange danskere, der oplader elbilen på farten.

Fra den 10. juli 2025 har elbilister fået en helt ny fordel hos Circle K – og overraskende mange ved det slet ikke.

Gratis adgang til Berlingske ved opladning

Når du lader bilen op hos en af Circle Ks mere end 600 lynladepladser rundt om i Danmark, får du nemlig fri adgang til nyhedsindhold fra Berlingske.

Det sker helt automatisk via Circle Ks Charge-app, skriver Circle K i en pressemeddelelse.



Ladepause med mere indhold

Ifølge Circle K’s chef for e-Mobilitet, Trine Vendelboe, er målet at gøre ladepausen langt mere indholdsrig:

“Ud over at gøre det hurtigt og nemt at få strøm på bilen, vil vi også gøre ladepausen bedre.”

En undersøgelse blandt danske elbilister viser, at 38 procent bruger ladepausen på at læse nyheder – og derfor kommer tiltaget som en direkte opgradering for mange.

Sådan virker det

Sådan får du adgang til gratis nyheder ved ladestanderen:

✅ Download og opret bruger i Circle Ks Charge-app
✅ Start en opladning på en af kædens lynladepladser
✅ Få automatisk adgang til Berlingske i op til 60 minutter

Flere fordele kan være på vej

Circle K oplyser, at de er i dialog med flere indholdsudbydere for at give kunderne endnu mere værdi, når bilen skal oplades:

“Vi tror på, at godt indhold bliver en naturlig del af ladeoplevelsen fremover,” lyder det fra Trine Vendelboe.

Med andre ord: Er du elbilist og bruger Circle K, kan du nu fylde både bilen og hovedet op – helt gratis.

Artiklens Tags: