Forestil dig at modtage en skatteregning på flere tusinde kroner – for en bolig, du først købte året efter.
Det er virkeligheden for en lang række danske boligejere, der nu kritiserer Skatteministeriet for ikke at holde løfter.
Ministerskifte vækker vrede
Det skriver DR, som har talt med flere frustrerede danskere – heriblandt Steff Lykke fra Værløse, der pludselig modtog regninger for ejendomsskat i år, han slet ikke ejede sin bolig.
Årsagen er en skatteefterregulering, som staten sender ud til nuværende ejere – uanset hvem der ejede boligen i den relevante periode.
Den tidligere skatteminister Jeppe Bruus (S) lovede i 2023 at ændre loven, så købere ikke hæfter for tidligere ejeres gæld.
Men efter ministerskiftet til Rasmus Stoklund (S) er løftet ikke blevet indfriet.
"Det er jo ikke normalt"
"Det er jo ikke normalt, at man skal betale andre folks regninger," siger skatteordfører Hans Kristian Skibby (Danmarksdemokraterne), der kalder situationen et brud med dansk retspraksis.
Også Dansk Ejendomsmæglerforening kritiserer forløbet og mener, det undergraver tilliden til det nye ejendomsskattesystem.
-
-
Hjælp – men kun til nogle
Den nye minister har netop fremsat et lovforslag, der skal hjælpe de boligkøbere, hvor der stod i købsaftalen, at sælger skulle betale – men hvor sælger siden er afgået ved døden.
Alle andre må stadig selv dække regningen, medmindre de har fået præcis indføjet ansvarsfordelingen i kontrakten.
Skatteminister: Køber har også ansvar
"Udgangspunktet er, at det er salgsaftalen, der gælder," skriver skatteminister Rasmus Stoklund i et svar til DR og tilføjer: "Man skal kende reglerne og sikre klare aftaler – ligesom med varme og vand."
Han lover dog et møde med partierne bag ejendomsvurderingsreformen for at drøfte problemets omfang og mulige løsninger.
Risikoen ved køb uden klare aftaler
Flere eksperter opfordrer nu kommende boligkøbere til at sikre sig, at eventuel skattegæld er afklaret i købsaftalen – ellers kan man ende med uventede regninger.
DR anslår, at titusindvis af danskere risikerer at havne i samme situation.
Og i takt med at flere får besked fra kommunerne om efterregulering, stiger presset for en politisk løsning.