AI og job: Fra arbejde til formål
Historisk har teknologiske fremskridt skabt flere job, end de har fjernet. Ifølge World Economic Forum forventes der frem mod 2030 at blive skabt 170 millioner nye job, samtidig med at 92 millioner forsvinder, en stigning på 78 millioner job globalt.
Men job er ikke kun en indtægtskilde, de giver også identitet og mening. I en fremtid med avanceret AI og robotter vil behovet for menneskelig arbejdskraft falde, især til produktion af varer og tjenester. I stedet kan fokus skifte til at arbejde for mening, ikke for overlevelse. Det vil formentlig kræve en ny samfundskontrakt, hvor idéer som universel basisindkomst bliver relevante.
-
-
AI i skolerne: Et nødvendigt værktøj
Traditionelle skolesystemer er nødvendigvis ikke gearet til at forberede børn på en fremtid med AI. I stedet for at forbyde brugen af AI i fagene, anbefales det, at elever lærer at mestre teknologien.
Flere lande har allerede taget initiativ. Kina har eksempelvis gjort AI-undervisning obligatorisk i grundskolen fra september 2025.
Estland introducerer samtidig AI-værktøjer til 20.000 elever. Studier viser, at AI kan forbedre læringsresultater med op til 30%, bl.a. gennem personlig tilpasning af undervisningen.
Et eksempel fra USA viser potentialet:
Alpha School i Texas har implementeret en AI-assistent, som eleverne bruger to timer dagligt. Resten af skoledagen fokuserer på færdigheder som retorik, økonomi og samarbejde. Resultatet har været markant forbedrede testresultater, eleverne placerer sig nu i landets top 2%.
Forlænget levetid: Er det bæredygtigt?
Forlængelse af menneskers levetid med 30 år vurderes som realistisk og bæredygtig.
Der peges på to hovedgrunde:
- Verden oplever ikke længere overbefolkning, men i stedet faldende fødselstal i store dele af verden.
- Teknologier som vertikalt landbrug og laboratoriedyrket kød reducerer presset på ressourcer og miljø.
Den teknologiske udvikling gør det muligt at producere mere effektivt og med lavere klimaaftryk. Innovation inden for AI og materialeforskning forventes at spille en nøglerolle i denne transformation.
-
-
Vil behandlinger kun være for de rige?
Nye teknologier er ofte dyre og forbeholdt de få i starten, men prisen falder typisk hurtigt. Det samme forventes at ske med levetidsforlængende behandlinger.
Hvis behandlingen baseres på genterapi, kan masseproduktion, som set med mRNA-vacciner under COVID-19, bringe prisen ned til næsten nul. Aldring betragtes i stigende grad som en "sygdom", som alle mennesker har til fælles, og det skaber et incitament for udvikling af storskala behandling.
Fremtiden: AI, uddannelse og sundhed i forandring
AI og teknologisk innovation ændrer grundlæggende, hvordan mennesker arbejder, lærer og lever. Fra nye måder at finde mening i tilværelsen til omstrukturering af uddannelsessystemer og behandlinger, bevæger samfundet sig mod en æra præget af øget tilgængelighed og demokratisering af avancerede teknologier.
Denne udvikling vurderes af flere som både en af menneskehedens største udfordringer og største muligheder.
Se kilden til indholdet her.