Chokerende: Din kaffe stiger mere end guld

Kaffepriserne stiger markant, og med klimaforandringer og produktionsproblemer ser det kun ud til at blive værre. Hvad betyder det for din daglige kop? Se priserne!

Det er tidlig morgen og du er lige stået op. For mange Danskere er det, uanset om man studerer, nyder sit otium eller skal på arbejde, et dagligt mantra at drikke en kop kaffe fra morgenen af.

Vi elsker nemlig kaffe i Danmark. Priserne er dog blevet virkelig høje for kaffe og det ser ikke ud til at vende.

Kaffepriser på himmelflugt: Hvad ligger bag?

Kaffepriserne fortsætter med at stige i takt med, at klimaforandringer og produktionsudfordringer påvirker markedet. Særligt tørke i store kaffeproducerende lande som Brasilien har lagt pres på forsyningskæden, og kombinationen af stigende efterspørgsel og begrænset udbud betyder, at prisen på kaffe kan fortsætte med at stige.

Klimaforandringer påvirker produktionen

Kaffeplanten er særligt sårbar overfor klimaforandringer, da den i naturen er vant til at vokse i skyggen af andre planter. På moderne plantager i lande som Brasilien og Columbia dyrkes kaffen imidlertid i direkte sollys, hvilket gør planterne mere udsatte, når temperaturerne stiger. Dette er en stor udfordring for kaffeproduktionen.



Markant stigning på det globale marked

På verdensmarkedet er prisen på arabicakaffe, en af de mest populære kaffetyper, steget dramatisk. I slutningen af september 2024 nåede prisen 2,73 dollars pr. pund, hvilket er det højeste niveau i 13 år. Direktør hos Peter Larsen kaffe, Claus Bertelsen mener, at det ikke er utænkeligt, at prisen kan stige yderligere og nå op på 3 dollars pr. pund.

Denne prisstigning er ikke blot en global tendens; danske kaffeproducenter har også været nødt til at hæve deres priser. Hos Peter Larsen Kaffe er prisen på en pose kaffe steget med 8-12 kroner det seneste år.

Fremtidsudsigterne for kaffeprisen

Med den stigende efterspørgsel og fortsatte produktionsudfordringer ser det ikke ud til, at kaffeprisen vil falde foreløbigt.

For mange kaffedrikkere betyder det, at en daglig kop kaffe kan blive en dyrere fornøjelse – og spørgsmålet er, hvor længe priserne vil fortsætte med at stige.

Læs mere om dette på Tv2 her.