Pressemeddelelse - Via Ritzau
”Det er en alvorlig fejl af regeringen at vende på en tallerken og begynde at yde statsstøtte i en situation, hvor der ikke er sund samfundsøkonomi i at udbygge havvindkapaciteten. Det vil påføre danske skatteydere og elforbrugere omkostninger, vil ikke have positive klimaeffekter og vil primært komme tysk industri til gode,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Vedvarende energi får allerede betydelig indirekte støtte gennem EU’s kvotesystem og CO2-afgiften på fossil energi. Yderligere støtte vil primært øge og forvride energiforbruget.
-
-
”Regeringens udspil går i stik modsat retning af reduktionen af statsstøtten til vedvarende energi gennem flere år og den klare præmis for den massive havvindudbygning, politikerne har besluttet,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS og fortsætter:
”Udbygningen af havvind bør baseres på udbud og kun finde sted, hvis der er positiv betalingsvilje,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
CEPOS har skitseret, hvordan den samfundsøkonomiske værdi af havvindarealerne kan maksimeres i en analyse.
-
-