Pressemeddelse - Via Ritzau
Selvom Peter Rasmussen har en lang karriere inden for fossil energi, indså han tidligt nødvendigheden af at engagere sig aktivt i den grønne omstilling.
”Brændstofsektoren står over for en historisk transformation, hvor andelen af nysolgte biler, der kører på el i Danmark er steget fra 10 til 50 procent på blot fire år. Samtidig forventes 75 procent af opladningerne at ske i hjemmet eller på arbejdspladsen. Det stiller store krav til vores organisation og evne til at tilpasse os danskernes ændrede behov,” siger Peter Rasmussen, nytiltrådt adm. direktør for Circle K Danmark A/S.
Peter Rasmussen, der kommer fra en stilling som brændstofdirektør i Circle K Danmark, skal nu stå i spidsen for den grønne omstilling af kæden med en omsætning på 16,6 milliarder kroner, 2.800 medarbejdere og 436 stationer i hele landet.
Fart på grøn omstilling
Circle K har på få år markeret sig som et af de brændstofselskaber, der har etableret flest lynladere i Danmark. Siden 2020 har selskabet etableret tre nye lynladepladser om ugen for at imødekomme danskernes voksende behov for hurtig og pålidelig opladning. Circle K har i dag 450 lynladepladser og vil inden 2030 have mere end 1.300 lynladepladser på stationer i hele landet.
”Vi vil gøre opladning af elbiler lige så enkelt som at tanke benzin eller diesel. Med vores omfattende netværk af stationer har vi en enestående mulighed for at bidrage til den grønne omstilling i Danmark. Vi skal samtidig forbedre kundeoplevelsen med et bredere udvalg af mad og bedre faciliteter til pausen,” siger Peter Rasmussen.
Peter Rasmussen bliver adm. direktør for Circle K Danmark A/S efter Mette Uglebjerg, som har været adm. direktør i selskabet de seneste fem år. Mette Uglebjerg indtræder i den globale ledelse i en rolle som Senior Vice President med ansvar for Global Food and Marketing.
Peter Rasmussen har tidligere været brændstofdirektør og senest konstitueret adm. direktør for Circle K Danmark A/S i en periode, hvor Mette Uglebjerg har haft ansvaret for en række Europæiske markeder samt været aktiv i integrationen af Total Energi aktiviteter i Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg i Circle K.
Om Circle K
Om Peter Rasmussen: