COP29: Klimafinansiering skal vokse fra $100 milliarder til $1 billion

Ved FN’s klimakonference, COP29, som netop er skudt i gang i Baku, Azerbaijan, er klodens lande samlet for at drøfte en ny klimafinansieringsplan, hvor målet er at mobilisere hele $1 billion årligt frem mod 2030. Dette ambitiøse mål følger op på den forpligtelse, som de rige lande afgav i 2009, om at yde $100 milliarder årligt i klimafinansiering.

Klimafinansiering er ikke blot hjælp eller bistand. Det er kapital, der også forventes at give afkast, især for private investorer. Eksempler er grønne obligationer, lavrentelån og egenkapitalinvesteringer. Ofte kombineres offentlige midler med private investeringer for at reducere risikoen. Eksempelvis kan regeringer tilbyde garantier eller lavrentelån for at gøre projekter kommercielt attraktive for private aktører. Selvom midlerne ikke altid betales tilbage, er formålet at skabe bæredygtige klimaprojekter fremfor velgørenhed.

Udfordringer og uenigheder

Selvom der er bred enighed om, at klimafinansieringen skal stige, er der stadig uenighed om, hvem der skal bidrage, hvor længe finansieringen skal vare, og hvad pengene skal bruges til. Der er særligt fokus på lande, der er mest sårbare over for klimaforandringer, men som bidrager mindst til problemet.

David Miliband fra International Rescue Committee påpeger i en ny rapport ifølge Forbes, at 17 lande er særligt udsatte for klimaforandringer og konflikter. Disse lande står kun for 3,5% af verdens udledninger, men de huser en tredjedel af alle mennesker, der påvirkes af klimakatastrofer. Miliband foreslår, at halvdelen af klimafinansieringen skal rettes mod klimatilpasning og opbygning af modstandsdygtighed i skrøbelige stater.



Privates rolle i klimafinansiering

Selvom størstedelen af klimafinansieringen kommer fra offentlige midler, har private investeringer også stigende betydning. OECD har rapporteret, at privat kapital udgjorde 20% af den samlede klimafinansiering i 2022. Matt Lerner fra Founders Pledge, som repræsenterer over 2.000 teknologientreprenører, mener, at private midler kan få endnu større betydning i USA, især nu hvor Donald Trump indtager præsidentposten igen.

Trump har tidligere udtalt, at han ønsker at trække USA ud af Parisaftalen og ændre føderale incitamenter som subsidier til elbiler. Dog vil han muligvis tage hensyn til interesserne hos teknologiaktører som Elon Musk, hvilket kan føre til indirekte støtte til grøn teknologi i områder som Texas og Oklahoma, hvor skabelse af arbejdspladser og udvikling af landdistrikter er højt prioriteret.

En grøn fremtid, uanset politisk landskab

Store amerikanske selskaber som Amazon, Microsoft og Google har forpligtet sig til at reducere deres udledninger og investere i vedvarende energi, hvilket kan sikre en fortsat vækst i grøn teknologi.

I takt med at COP29 forhandler om nye finansielle mål, bliver det spændende at se, hvordan kombinationen af offentlige og private midler vil understøtte kampen mod klimaforandringer globalt.