Pressemeddelelse - Via Ritzau
SKAT
Luxembourg har OECD’s højeste skattetryk efterfulgt af Frankrig, Sverige og Østrig. Danmark ligger nummer fem.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
-
-
"Selvom vi med vores veludbyggede velfærdsmodel har brug for en høj grad af skattefinansiering, ligger fire lande over os," siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen bygger på OECD’s opgørelse af skattetrykket, men hvor der foretages en række korrektioner, som blandt andet Danmarks Statistik, Finansministeriet og Skatteministeriet flere gange har argumenteret for, at man bør gøre. OECD opgør det danske skattetryk som det næsthøjeste af alle medlemslandene.
”Skattetryk er svære at sammenligne, fordi der er store forskelle på, hvordan skattesystemet er indrettet i forskellige lande. OECD tager ikke tilstrækkeligt højde for de forskelle, når organisationen sammenligner landenes skattetryk,” siger Frederik Olsen.
Det danske skattesystem skiller sig ud ved, at man skal betale skat af sociale overførsler, for eksempel af dagpenge, førtidspension og folkepension. De skatter bliver talt med i det samlede skatteprovenu og dermed skattetrykket.
Men i mange andre lande gives lignende offentlige ydelser skattefrit eller som skattefradrag. Det gør Danmarks skattetryk kunstigt højt i OECD’s internationale sammenligning.
-
-
”Et tænk eksempel: Hvis vi afskaffede skatten på offentlige indkomstoverførsler og sænkede overførslerne tilsvarende, ville hverken danske borgere eller det offentlige få flere penge mellem hænderne. Til gengæld ville skattetrykket blive lavere ifølge OECD. Det viser meget godt, at OECD skærer nogle væsentlige hjørner i sammenligningen,” siger Frederik Olsen.
OECD anvender derudover BNP som skattebase i beregningen af skattetrykket. BNP opgør værdien af det, der bliver produceret i Danmark, uanset om værdien tilfalder danskere eller udlændinge.
”Det skævvrider billedet. En stigende del af indkomsten og skatteprovenuet i Danmark kommer nemlig fra udlandet. Det gælder blandt andet pensionskassernes afkast på udenlandske aktiver, der har betydning for skatteprovenuet. Derfor er BNI et bedre mål for den samlede indkomst, da det medregner den indkomst danskere tjener i udlandet og modregner den indkomst, udlændinge tjener i Danmark,” siger Frederik Olsen.
Derudover opgør analysen BNI i faktorpriser. Det vil sige eksklusive afgifter. Skatter betales nemlig af indtjening eksklusive afgifter.
-
-
”Desuden bør offentlige nettorenteindtægter fra udlandet trækkes fra BNI, da de ikke bliver beskattet. Det vil give et mere retvisende billede af indkomstgrundlaget,” siger Frederik Olsen.
Skattetryk afhænger af andet end skattepolitik
Skattetrykket bliver ofte brugt til at sige noget om den direkte konsekvens af den førte skattepolitik. Men skattetrykket påvirkes også af mange andre faktorer. Det gælder blandt andet konjunkturer, adfærd og udviklingen på aktiemarkederne.
”I 2022 raslede Danmark ned af OECD’s liste over landenes skattetryk. Var det fordi danske politikere havde lempet skatterne i højere grad end de finske og italienske kollegaer? Nej. Det skyldtes primært blot, at det var et dårligt aktieår, hvorfor der blandt andet blev betalt langt mindre i skat på pensionsafkast end året før,” siger Frederik Olsen.