Pressemeddelelse - Via Ritzau
Påskeharer, påskeæg, påskeliljer, gækkebreve… og nu også Det Store Påske Lotto: Danske Spil har sat sig for at starte en ny påsketradition, der kan samle danskerne. Det Store Påske Lotto er en helt ekstraordinær trækning i Lotto med alle de sædvanlige præmier, som ligger mandag d. 21. april. Derudover trækkes også lige 25 ekstra millioner som skal gøre 25 danskere til landets første påskemillionærer.
-
-
”I Danske Spil er vi meget begejstrede for traditioner og for historiens vingesus – vi er selv lige fyldt 75 år. Lotto trækningen har siden begyndelsen i 1989 lørdag efter lørdag efter lørdag udklækket danske millionærer, og vi har dermed udtrukket Lotto tallene utrolige 1.851 lørdage i træk. Så man må sige, at Lotto er en fast begivenhed, en som de fleste voksne danskere kender, og som man kan referere til også i alle mulige andre sammenhænge. Det er vi meget stolte af,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto. Hun fortsætter:
"Traditioner skal dog også fornyes en gang imellem, og derfor er vi glade for, at vi i år kan fejre påsken med en helt særlig påsketrækning i Lotto: Vi håber, at danskerne tager godt imod Det Store Påske Lotto og de mange ekstra milliongevinster, og at lotteriet med tiden kan blive en ny, dansk påsketradition."
I øvrigt er Det Store Påske Lotto kun anden gang i historien, at en Lotto trækning foretages på en mandag, og det er muligt at være med helt indtil den 21. april kl. 20.00.
-
-
FAKTA:
- Det Store Påske Lotto er en ny og hyggelig påsketradition fra Lotto.
- Danske Spil finder 25 ekstra millionærer til en særlig Lotto trækning 2. påskedag.
- Danske Spil trækker således lod om 25 x 1 mio. blandt alle spillede rækker. Kun rækker til Lotto trækningen 2. påskedag deltager i lodtrækningen om de 25 x 1 mio. kr.
- Det Store Påske Lotto er dermed en ekstra Lotto trækning med de normale puljer og millionærchancer + en ekstra lodtrækning om 25 x 1 million kr. Det betyder også, at der som vanligt trækkes to vindere af Millionærchancen, så der i alt er 27 garanterede millionærer på trækningen.
- Som PLUS abonnent er man automatisk med i Det Store Påske Lotto.
- Det Store Påske Lotto er allerede i gang, og kuponerne kan købes, hvor man normalt køber Lotto.