Danskere ramt af alvorlig bivirkning – tog populær vægttabsmedicin fra Novo Nordisk

26 danskere har nu indberettet alvorlig øjensygdom efter brug af storsælgende medicin fra Novo Nordisk – sagen undersøges nu i EU

En af de mest solgte typer medicin i Danmark og verden over er nu kommet i myndighedernes søgelys.

Flere brugere af de populære vægttabs- og diabetesmidler Ozempic, Wegovy og Rybelsus har nemlig indberettet en alvorlig bivirkning, der i værste fald kan koste dem synet.

Det skriver B.T..

Mistede synet efter fem måneders brug

I alt 26 danskere har indberettet, at de har udviklet øjensygdommen Naion – en sjælden, men alvorlig nervesygdom i øjet, der kan føre til delvis eller total blindhed.

Fælles for dem alle er, at de har taget medicin, som indeholder det aktive stof semaglutid, som Novo Nordisk står bag.

En af de ramte er Claus Heine, der ifølge B.T. pludselig vågnede og var næsten blind på det ene øje efter fem måneders behandling med Wegovy. Lægen konkluderede, at det var Naion.

Han er nu en af de ni personer, der har anmeldt sit forløb til Patienterstatningen.



Flere kendte navne i samme situation

Også Vibeke Petersen og Steffen Langvad Hansen har oplevet voldsomme synsproblemer i forbindelse med brug af medicinen, der på få år er blevet en storsællert verden over.

Det var især to studier fra Syddansk Universitet, der satte gang i alarmklokkerne.

De pegede på en mulig sammenhæng mellem semaglutid og Naion, og det fik Det Europæiske Lægemiddelagentur til at åbne en officiel undersøgelse i januar 2025.

Hvad sker der nu?

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er sagen sendt videre til EU’s bivirkningskomité, og resultatet af undersøgelsen forventes i løbet af året.

Patienterstatningen holder i mellemtiden alle indkomne sager i bero.

Novo Nordisk selv ønsker ikke at kommentere, før den europæiske undersøgelse er afsluttet.

”Vi afventer udfaldet og har ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt,” lyder det fra presseafdelingen.