For den nationale sikkerhed og frihed i verden føler USA, at ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed, skriver Donald Trump i forbindelse med, at han udpeger en ny amerikansk ambassadør i Danmark (kilde: DR.dk den 23/12).
"Hvad Trumps kommentar om Grønland helt konkret betyder står ikke klart. Men Grønlands selvstyre og Kongeriget Danmarks suverænitet skal vi forsvare uanset hvem der må ønske at underminere os i Rigsfællesskabet. At en allieret stat snart får en præsident, som opfører sig på denne måde overfor os er noget, som vi må tage meget alvorligt. I Demokraterne opfordrer vi derfor til sammenhold i Rigsfællesskabet og i Norden" siger Lave K. Broch, der har skrevet speciale om Rigsfællesskabet og som er medstifter af det nye parti Demokraterne - hele Danmark skal leve
-
-
"Kongeriget Danmark - som det selvstyrende Grønland er en del af - er et demokrati. Ingen fremed stat kan derfor få ejerskab over Grønland. Kun det grønlandske folk kan ved en folkeafstemning ændre ved Grønlands tilknytning til Kongeriget Danmark og dermed Rigsfællesskabet. I Demokraterne - hele Danmark skal leve - ser vi gerne, at de nordiske lande etablerer et endnu tættere samarbejde og det er mere aktuelt nu end nogensinde før" udtaler Theis Kaas Nielsen, der også er medstifter af Demokraterne - hele Danmark skal leve.