Dette supermarked giver mest værdi for pengene

Lidl er den eneste kæde, der går frem i årets BrancheIndex og vinder igen i kategorien ”Mest værdi for pengene,” samtidig med at kæden får topplacering på frugt og grønt. Ifølge indkøbsdirektør Peer Sandtner betyder anerkendelsen særligt meget for Lidl, da kæden hver dag arbejder for at forene lave priser med ambitionen om at gøre sunde valg mere tilgængelige.

Pressemeddelelse - Via Ritzau

Danskerne bekræfter endnu en gang, at Lidl leverer, når det handler om pris og kvalitet. I det nye BrancheIndex Dagligvarer 2025 placeres Lidl øverst i den samlede hovedkategori ”Værdi for pengene”. Lidl er samtidig den eneste kæde, der går frem i årets undersøgelse og opnår samtidig topplacering for kvaliteten af sit frugt- og grøntudvalg.

Undersøgelsen, der bygger på svar fra næsten 4.700 dagligvarekunder, viser, at Lidl-kunder oplever en kombination af lave priser, stærke tilbud og høj kvalitet, der gør Lidl til en af de mest attraktive dagligvarekæder på markedet.

”Vi er meget stolte over, at kunderne igen giver os førstepladsen på værdi for pengene. Det viser, at vores arbejde med skarpe priser og kvalitetsvarer gør en reel forskel i hverdagen. Vi arbejder benhårdt på hele tiden at tilpasse og udvide vores sortiment med både flere danske produkter – blandt andet i form af vores private label, Madværket, åbne de mest indbydende butikker og have de dygtigste medarbejdere,” siger Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl.





Frugt og grønt i centrum
Især frugt og grønt er et område, hvor Lidl står stærkt, hvilket understøtter kædens strategi om at gøre det nemmere og billigere for danskerne at træffe sunde valg i hverdagen.

”Som vi altid har gjort, er det vores fornemmeste opgave at tilbyde vores kunder et stort udvalg af produkter af høj kvalitet uden at gå på kompromis med prisen. Når vi for eksempel har 20 procent på alt økologisk frugt og grønt den første uge i hver måned, så tiltrækker det flere kunder. De danske forbrugere og vores kunder i særdeleshed er meget prisbevidste. Vi har derfor en klar ambition om, at momsen på frugt og grønt skal fjernes, hvilket forhåbentlig vil få flere danskere til at købe endnu mere frugt og grønt,” siger Peer Sandtner.



Resultaterne bekræfter en tendens, der også sås i 2024, hvor Lidl tog førstepladsen på flere centrale områder som brød, frugt og grønt samt værdi for pengene. I år er billedet det samme: Forbrugerne vælger Lidl, når de vil være sikre på at få kvalitet til den rette pris.

BrancheIndex Dagligvarer 2025 er gennemført af Loyalty Group blandt 4.694 danske dagligvarekunder. Heraf har 274 angivet Lidl som deres primære dagligvarekæde.