Elon Musk afslører Teslas nye cybercabs: Selvkørende taxaer klar inden 2026?

Elon Musk præsenterede Teslas nye flåde af selvkørende taxaer, men spørgsmålet er, om de nogensinde bliver lanceret til tiden. Skal vi tro på, at de er klar inden 2027?

På et stort opsat event i Californien viste Elon Musk, Teslas nyeste innovation frem, en flåde af selvkørende elbiler, kaldet Cybercabs. Disse køretøjer, der minder om Teslas Cybertruck, er designet til at fragte passagerer uden chauffør. Med deres matte grå overflade, afrundede kanter og futuristiske døre, der åbner som sommerfuglevinger, fik de hurtigt publikum til at spærre øjnene op.

Musk ankom selv i en Cybercab og beskrev bilernes potentiale til at ændre hverdagen. Og det er ikke småting, han lover: Cybercabs skal være til salg inden 2026 og koste under 200.000 kr. Men Musk har tidligere haft svært ved at overholde sine tidsplaner. Han har trods alt lovet selvkørende taxaer siden 2019.



Vil konkurrere med giganterne

Med lanceringen af Cybercabs udfordrer Tesla konkurrenter som Waymo, som allerede har selvkørende biler i byer som San Francisco og Los Angeles. Mens Waymo har haft mange års forspring og store investeringer fra Alphabet, satser Musk på, at Teslas biler vil være billigere i drift – kun 1,40 kr. pr. kilometer mod 7 kr. for en bybus.

Tesla har dog ikke undgået kontroverser omkring deres kørselsteknologi. I april var en Tesla involveret i en dødsulykke i Seattle, hvor en motorcyklist blev ramt af en bil i Teslas "Full Self Driving"-tilstand, som ikke er fuldt selvkørende.

Robotter og en fremtid med teknologi

Musk benyttede også lejligheden til at fremvise Teslas Optimus humanoide robotter, som han påstår, vil kunne udføre opgaver som at babysitte og handle dagligvarer. Selvom der ikke blev nævnt en specifik lanceringsdato, hævder han, at robotterne vil koste mellem 135.000 og 200.000 kr., når de bliver masseproduceret.

Musk rundede aftenen af med en optræden fra Optimus-robotterne, der dansede til Haddaway's "What is Love?" – et øjeblik, der måske siger mere om Musks flair for showmanship end hans evne til at overholde produktdeadlines.

Se det originale indhold her.

Artiklens Tags: