En disruption på 31 billioner kroner, du ikke kan ignorere

Ved årtiets slutning vil virksomhederne kunne opdeles i to typer: De, der har taget AI fuldt ud til sig, og de, der er blevet udkonkurreret.

AI og andre hurtigt udviklende teknologier bringer en bølge af forandring med sig. Spørgsmålet er, om man vil ride med på bølgen eller blive skyllet væk af den.

McKinseys seneste analyse peger på, at generativ AI alene kan skabe en økonomisk effekt på mellem 18 og 31 billioner kroner årligt.

AI’s enorme potentiale sammenlignet med internettets indtog

Data fra Cathie Wood, CEO hos Ark Invest, viser, hvordan AI’s vækst kan sammenlignes med den revolution, internettet engang skabte. Dette tema, samt mulighederne inden for AI og biotek, bliver et vigtigt fokus.

Mange virksomhedsledere ser en af de største udfordringer i at omstille deres forretningsmodeller til den nye virkelighed. At være fleksibel nok til at skrotte gamle strategier og starte på en frisk kan være afgørende.

Et klassisk eksempel på, hvordan det kan gå galt, er Kodaks historie.

Kodaks fald og eksponentiel vækst

I 1996 stod Kodak stærkt med en markedsværdi på 200 milliarder kroner og 140.000 ansatte. De havde endda selv opfundet det digitale kamera i 1975, men ignorerede det, da teknologien truede deres kerneforretning.

Det første digitale kamera fangede blot 0,01 megapixels og tog 23 sekunder om at optage et sort-hvid-billede. Ledelsen i Kodak så det som en gimmick og tænkte: "Vi er i papir- og kemikaliebranchen – dette er irrelevant."



Men kvaliteten forbedredes hurtigt, og efter 30 fordoblinger havde kameraet revolutioneret markedet. Kodak gik konkurs i 2012, samme år Instagram med blot 13 ansatte blev solgt for over 7 milliarder kroner. I dag anslås Instagram til at være mindst 700 milliarder kroner værd.

Kodak er langt fra det eneste eksempel. Uber har ændret taxibranchen, Airbnb har omformet hotelindustrien, og Zoom har skabt en ny tilgang til forretningsrejser. Men disse ændringer er kun begyndelsen.

Hvilke industrier er de næste?

To sektorer, der særligt kan stå over for AI’s disruption, er uddannelses- og sundhedssektoren.

Uddannelsessystemet hænger fast i forældet materiale, mens sundhedsvæsenet fungerer som et ”sygevæsen”, hvor nye forskningsresultater pibler frem hvert 26. sekund. Det er usandsynligt, at alle disse opdateringer bliver læst og anvendt.

Disse sektorer og mange andre, står over for en omvæltning, hvor AI kan blive den afgørende drivkraft. Det rejser spørgsmålet: Hvilke industrier er de næste til at blive disruptet?

Forandringer skaber muligheder, og store forandringer bringer store muligheder.

Med denne omstilling på vej kan strategier være nødvendige for at navigere i den eksponentielle udvikling og til at blive en "eksponentiel entreprenør", som er én, der ikke bare overlever, men trives i denne forandringens tid.

Fremtiden kommer hurtigere, end mange forventer. Spørgsmålet er ikke, om en industri bliver disruptet, men hvornår og om man vil være disruptoren eller den, der bliver disrupted.

Se det originale indhold her.

Artiklens Tags: