Det mener i hvert fald nogle eksperter.
Et regnestykke har sat gang i en ophedet debat om kvinder, arbejde og velfærd.
Ifølge nye beregninger fra forskningsenheden Dream-gruppen, kostede en gennemsnitlig dansk kvinde statskassen 15.300 kroner i 2024, mens en mand i samme periode bidrog med 26.100 kroner.
Det skriver DR med henvisning til Jyllands-Postens dækning.
Men spørgsmålet er, om tallene og analysen overhovedet rammer rigtigt – eller om de afslører en alt for snæver forståelse af, hvad der faktisk skaber værdi i samfundet.
Økonomisk regnemodel møder kritik
Professor i økonomi Nina Smith støtter konklusionerne og advarer mod, at flere kvinder vælger hjemmepasning frem for arbejdsmarkedet:
"Regnskabet er det store nationaløkonomiske. I den periode, vi er i den erhvervsaktive alder, skal vi også betale til sygehusvæsenet, uddannelsessystemet, folkepensioner og ældreomsorg," siger hun i P1 Debat.
Men flere kritiske stemmer mener, at selve udgangspunktet er forfejlet: Er det virkelig rimeligt at reducere en kvindes samfundsbidrag til et budgettal?
-
-
"Man glemmer, at kvinder føder samfundets fremtid"
Isabella Arendt fra Tænketanken Prospekt mener, at beregningerne ignorerer det faktum, at det at få og opfostre børn er en forudsætning for, at velfærdsstaten overhovedet har et grundlag:
"Kvinder bliver på en eller anden måde bonet negativt for det faktum, at der også findes mennesker i fremtiden," siger hun.
Sammen med forfatter Maj My Humaidan peger hun på, at det kan være sund fornuft – både menneskeligt og økonomisk – at en forælder trækker sig midlertidigt tilbage for at sikre tryghed og trivsel for børnene.
Lav fødselsrate burde vende perspektivet
Danmark har i flere år haft en fødselsrate under det nødvendige niveau til at opretholde befolkningstallet på lang sigt.
Alligevel fokuserer Dream-gruppens beregning ensidigt på skatteindtægt her og nu, frem for at se på, hvordan vi skaber rammer, hvor familier har overskud til at få og tage vare på børn.
"Jeg tror godt, at det kan lade sig gøre at skabe et samfund, hvor de kvinder, som rigtig gerne vil gå hjemme, kan gøre det parallelt med, at de kvinder, som gerne vil have magtposter, kan gøre det," siger Arendt.
Debatten afslører en grundlæggende uenighed: Skal velfærdsstaten først og fremmest regne i kroner og ører – eller også måle på, hvordan mennesker har mulighed for at leve et bæredygtigt familieliv?