Endnu en prisstigning: Et af danskernes ynglingsprodukter stiger med 25% i 2025

Sony hæver igen prisen på PlayStation 5 i Europa – og danske gamere skal forvente, at det også rammer Danmark inden længe. PS5 Digital har nu rundet en prisstigning på hele 25% siden lanceringen.

Tredje prisstigning siden lanceringen

Da PlayStation 5 ramte butikkerne i november 2022, kostede den digitale udgave uden disc-drev 400 euro, mens versionen med disc-drev lå på 500 euro. Men den pris holdt ikke længe.

Allerede i august 2022 hævede Sony prisen med 50 euro, så PS5 Digital kom op på 450 euro, og modellen med disc-drev steg til 550 euro. Nu rammer endnu en prisstigning, og det er den tredje på under tre år.

Den nye vejledende pris for PS5 Digital er nu 500 euro, hvilket svarer til cirka 3.725 kr. – men den præcise danske pris er endnu ikke meldt ud.

PS5 Digital kan i skrivende stund købes ned til 3.390 kroner, men denne danske pris forventes at stige meget snart.



25 % dyrere – stik imod tidligere praksis

Med de nye priser er PS5 Digital nu 25% dyrere end ved lanceringen. Det er bemærkelsesværdigt, fordi tidligere PlayStation-generationer typisk er blevet billigere med tiden, i takt med at teknologien ældes og produktionen effektiviseres.

Sony bryder dermed med den historiske tendens og skaber frustration blandt mange gamere, der havde håbet på faldende priser.

Eksternt disc-drev bliver billigere

Midt i de dårlige nyheder er der dog én positiv detalje. Det eksterne disc-drev, som kan tilkøbes til PS5 Digital, bliver billigere. Detaljer om den nye pris i Danmark er endnu ikke meldt ud, men det indikerer, at Sony forsøger at give fleksibilitet i deres konsolstrategi.



Du kan læse mere her