Folketinget forbyder kinesisk AI: Sikkerhedsrisiko eller handelspolitik?

Strammere it-regler kan få økonomiske konsekvenser

Folketinget har nu indført et totalt forbud mod den kinesiske AI-tjeneste Deepseek på alle udleverede enheder til politikere og ansatte.

Forbuddet begrundes med sikkerhedshensyn, da tjenesten potentielt kan opsnappe eller overvåge fortrolige oplysninger.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af en meddelelse fra Folketingets Præsidium.



Et led i en bredere teknologikamp

Deepseek er en kinesiskudviklet AI-chatbot, der minder om ChatGPT og har hurtigt vundet indpas som en stærk konkurrent på markedet.

Bekymringerne omkring tjenesten drejer sig om databehandling og risikoen for, at informationer kan ende hos kinesiske myndigheder.

Forbuddet følger en generel skærpelse af politikken omkring kinesisk teknologi i offentlige institutioner.

Tidligere har TikTok lidt samme skæbne, efter at Center for Cybersikkerhed frarådede, at ansatte i staten installerede appen på deres tjenstlige enheder.

Økonomiske og handelsmæssige perspektiver

Mens forbuddet officielt handler om cybersikkerhed, kan det også have økonomiske og handelsmæssige implikationer.

Kinesiske teknologivirksomheder oplever i stigende grad modstand fra vestlige regeringer, hvilket kan påvirke de fremtidige markedsvilkår.

For Danmark kan det betyde en mere begrænset adgang til kinesisk AI-teknologi og en øget afhængighed af vestlige alternativer som OpenAI og europæiske AI-løsninger.

Spørgsmålet er, om en lignende udvikling kan brede sig til erhvervslivet, hvor danske virksomheder i stigende grad skal navigere i spændingsfeltet mellem teknologi, sikkerhed og geopolitik.

Artiklens Tags: