Det er en dag, mange danskere har set frem til.
Den 25. april er nemlig dagen, hvor overskydende skat udbetales – og millioner af kroner bliver sendt retur til de danskere, der har betalt for meget i løbet af året.
Men midt i glæden er der én ting, du absolut ikke må overse.
Det advarer Sydbank om i en ny pressemeddelelse.
Svindlerne venter – og de slår til i dag
Ifølge Sydbank går svindlerne målrettet efter danskere, der netop har fået penge tilbage fra Skat.
Du vil ikke modtage en mail eller sms fra Skattestyrelsen om udbetalingen. Men det vil svindlerne forsøge at bilde dig ind.
"De sender falske mails og sms’er, der ser ud, som om de er sendt af Skattestyrelsen eller en af de andre styrelser i Skatteforvaltningen. Og svindlerne er desværre blevet dygtige," skriver Sydbank.
-
-
Sådan undgår du fælderne
Der er nogle klare tommelfingerregler, du skal følge i dag:
- Klik aldrig på links i mails eller sms’er, der hævder at være fra Skat.
- Giv aldrig dine kontooplysninger, kortnumre eller MitID videre.
- Tjek din skat direkte på skat.dk – ikke via et link i en besked.
Hvis du er i tvivl, så stop op og brug din sunde fornuft.
Udbetaling uden besked
Når pengene fra årsopgørelsen lander, sker det automatisk. Du vil ikke blive kontaktet først. Og hvis nogen forsøger – så ved du nu, at det er fup.
"Du vil i forbindelse med udbetalingen hverken få mails eller sms’er fra Skat med beløbets størrelse," understreger Sydbank.
Så glæd dig over dine penge – men brug dem klogt og pas på faldgruberne.
For svindlerne har ikke fri i dag – de har netop mødt ind.