Global baby krise: Hvad betyder det for fremtidens økonomier?

Flere udviklede økonomier står over for en demografikrise, hvor fødselstallene nu er så lave, at de ikke længere erstatter den nuværende befolkning.

Økonomer frygter, at faldende fødselsrater kan ramme de økonomier, der er afhængige af en voksende arbejdsstyrke. Nogle lande overvejer at betale borgere for at få børn, men historien viser, at sådanne tiltag har haft begrænset effekt og været dyre.

Faldende befolkningsvækst

Selvom verdens befolkning ventes at overstige 10 milliarder, peger prognoser på et fremtidigt fald i takt med, at fødselsraterne falder yderligere. Befolkningsvæksten toppede i 1960'erne og har været dalende lige siden, især på grund af aldrende befolkninger og lave fertilitetsrater.

Økonomiske konsekvenser af en aldrende befolkning

Med en aldrende befolkning og færre unge til at understøtte ældre, kan presset på pensionssystemerne blive stort. I lande med høje leveomkostninger og nye kulturelle normer ses det i stigende grad som økonomisk belastende at få børn, hvilket skaber en udfordring for befolkningsvæksten.

Manglende succes med statslige incitamenter

Lande som Kina, Taiwan og Sydkorea har brugt milliarder på tiltag som forældreorlov og kontante belønninger for at øge fødselstallene. Alligevel har disse politikker ikke vendt udviklingen, da økonomiske og kulturelle faktorer stadig får mange til at vælge mindre familier.

Kan automation være løsningen?

Nogle mener, at automation og kunstig intelligens kan afhjælpe konsekvenserne af en mindre arbejdsstyrke ved at erstatte menneskelig arbejdskraft. Dog er det endnu uvist, hvor effektivt automation kan kompensere for en faldende befolkning, og om teknologien kan imødekomme alle de udfordringer, en aldrende befolkning bringer.

Artiklens Tags: