Pressemeddelelse - Via Ritzau
Et boligmarked med flere boligsalg og en stigning i priserne. Det er, hvordan markedet kommer til at se ud, hvis man tror på, hvad ejendomsmæglerne spår om 2025.
Læs også: Markant billigere lån på vej
263 ejendomsmæglere fra hele landet har svaret i Dansk Ejendomsmæglerforenings kvartalsvise Forventningsundersøgelse, hvor de giver deres bud på, hvordan markedet kommer til at se ud henholdsvis næste kvartal og det kommende år.
Travlt marked
Undersøgelsen fra 1. kvartal 2025 giver et klart billede af et travlt boligmarked det næste år. I hvert fald spår 63 procent af de adspurgte ejendomsmæglere, at der kommer lidt flere enfamiliehus-salg, mens 6 procent forventer, at der kommer mange flere salg. Til sammenligning er det kun 3 procent, der forventer lidt færre salg.
Læs også: Så meget stiger lejlighedspriserne
Heller ikke ejerlejlighedssalget ser ud til at gå i stå. 50 procent af de adspurgte ejendomsmæglere forventer, at der kommer lidt flere handler de næste 12 måneder, mens 6 procent forventer en endnu større stigning i antallet af handler. Blot 6 procent forventer lidt færre handler, mens 1 procent forventer meget færre handler. De sidste 35 procent forventer et uændrede antal handler.
-
-
Det er helt det samme billede, hvis man kigger på Nordjylland som et selvstændigt område. I hvert fald forventer 68 procent af mæglerne i området, at der vil komme lidt flere enfamiliehus-handler, mens 13 procent forventer, at der vil komme mange flere.
Et kig på antallet af ejerlejlighedshandler ser lidt anderledes ud. Én ud af fire forventer, at der kommer lidt flere handler, mens lige så mange forventer mange flere handler. Til sammenligning forventer 36 procent et uændret antal ejerlejlighedshandler.
Prisstigninger i vente
De sidste par års boligstigninger ser ud til at fortsætte, hvis man ser på ejendomsmæglernes forventninger.
71 procent af de adspurgte mæglere forventer lidt højere enfamiliehuspriser, mens henholdsvis 6 procent og 3 procent forventer meget højere eller lidt lavere priser på enfamiliehuse.
Blandt ejerlejlighederne er billedet dog lidt et andet. Her forventer 45 procent, at priserne er enten uændret eller lidt stigende. De resterende forventer lidt lavere priser.
-
-