Gratis træning i København: Her kan du styrketræne under åben himmel

Udendørs fitness for alle – og det koster ikke en krone

København har fået endnu en god grund til at trække i træningstøjet og tage ud i det fri.

Ved Hafnia Hallen på kanten af Valbyparken er der nu åbnet et spritnyt, gratis udendørs træningsanlæg, hvor alle – uanset erfaring og alder – kan få pulsen op uden at betale for et fitnessabonnement.

Det nye anlæg blev indviet 22. maj og er blevet til i et samarbejde mellem Omnigym og Hafnia Hallen.

Træning uden medlemskort og månedsbetaling

Bag projektet står Omnigym, og tanken er klar. Træning skal være gratis og tilgængelig for alle.

“Træning skal ikke koste en masse penge og være forbeholdt fitness-segmentet,” udtaler Pia Kleist, dansk direktør i Omnigym.

Netop derfor er hele anlægget gratis at bruge – også for dem, der normalt ikke har adgang til træningscentre.



Et supplement til København

Selvom Hafnia Hallen i København allerede rummer moderne faciliteter indendørs, er det nye udendørs anlæg tænkt som et inkluderende supplement, der skal lokke nye målgrupper til.

Her er ingen booking, ingen gebyrer – bare frisk luft, styrketræning og samvær på egen hånd eller med vennerne.

Med sin placering i Valbyparken i København, tæt på grønne områder og boldbaner, er det nemt at kombinere styrketræning med gåture, løb eller boldspil.



En investering i folkesundheden

Målet er ikke bare at skabe flere stærke biceps, men at løfte folkesundheden og give flere københavnere mulighed for en sundere hverdag.

Særligt i en tid, hvor motionsvaner og budgetter udfordres, rammer initiativet plet – og kan blive et forbillede for andre bydele.

Du kan læse mere her