Sydkoreanske convenience stores har taget et usædvanligt skridt ind i ædelmetalhandlen. I samarbejde med Korea Minting and Security Printing Corporation (KOMSCO) har CU, landets største kiosk-kæde, begyndt at sælge små guldbarrer – og de ryger hurtigt over disken.
Det er især folk i 30'erne, der har taget godt imod de små guldbarrer, hvor de står for over 41 pct. af det samlede salg. Disse små investeringer i guld, som vejer mellem 0.1 og 1.87 gram, varierer i pris, og nogle af barrerne blev udsolgt blot to dage efter lanceringen.
Ifølge World Gold Council er efterspørgslen efter guldbarrer og -mønter steget med cirka 27 pct. i første kvartal sammenlignet med sidste år. Dette markante hop i guldkøb er det største på mere end to år. Guldprisen har også været oppe i all-time-high i 2024.
I følge CNBC har Heng Koon How, som er chef for markedsstrategi, global økonomi og markedsforskning hos UOB, fortalt følgende:
"Normalt, i tider med økonomisk usikkerhed, hvor den lokale valuta mister værdi, vil efterspørgslen efter fysisk guld i form af smykker stige, da indenlandske investorer søger at placere deres penge i sikre aktiver."
Med salget af mini guldbarrer, der stiger kraftigt, afspejler Sydkoreas nye trend både en fascination af og en tiltro til guld som en sikker investering. For mange er disse køb mere end bare en finansiel transaktion. De er et tegn på håb og optimisme i disse usikre tider, som sker på nuværende tidspunkt.
Guldmarkederne påvirkes af mange faktorer, herunder geopolitisk stabilitet, inflation og valutakursudsving, hvilket ofte gør guld til en "sikker havn" i tider med økonomisk usikkerhed.
Du kan læse den originale artikel fra CNBC her