Den Amerikanske valgkamp kører på fuldt blus. Det kommer til at blive et par hede måneder i USA indtil det endelige valg bliver truffet.
Forskellige narrativer fylder meget tid i medierne.
Medicinpriserne er en af dem - og her kan Novo Nordisk blive påvirket.
Medicinpriserne under pres
I løbet af de seneste år er Novo Nordisk vokset til en af de største medicinalvirksomheder i verden, og deres produkter som Wegovy og Ozempic har gjort dem markedsledende inden for fedme- og diabetesbehandling. Men denne succes har også tiltrukket sig opmærksomhed fra politikere og medier, især når det gælder medicinpriser.
Kritikken af de høje priser på receptpligtig medicin er ikke ny, men den bliver mere intens, når politikere som Bernie Sanders og præsident Joe Biden begynder at fokusere på det i offentlige debatter. Særligt i USA, hvor Novo Nordisk har en stor del af sit marked, kan disse diskussioner få konsekvenser.
-
-
Hvad betyder det for investorer?
Ifølge Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, skal investorer forvente, at diskussionerne om medicinpriser kan skabe usikkerhed. Det udtaler han til Euroinvestor.
“Priserne på medicin kan blive diskuteret, og det kan give bølgeskvulp i aktiekursen, uden man som investor behøver at gå i panik over det."
Det betyder, at selvom debatten kan få aktiekursen til at svinge, er det ikke nødvendigvis noget, man som langsigtet investor skal lade sig skræmme af.
Er Novo Nordisk for stor til at falde?
Novo Nordisk er stærkt eksponeret mod det amerikanske marked, og netop derfor er de særligt sårbare, når der rettes fokus mod priserne på medicin. Men selvom det kan give anledning til udsving i aktiekursen, er der meget, der tyder på, at selskabet fortsat vil stå stærkt.
Læs den originale artikel her.