Her åbner ny butikskæde i Danmark: Billigere end Rema og Netto

Op til 70% billigere dagligvarer – men kun ét sted i landet kan du få dem

Forestil dig at fylde indkøbskurven uden at se prisen stige og stige.

For første gang kan danske kunder nu handle dagligvarer til priser, der er op til 70% lavere end i Rema 1000, Netto og SuperBrugsen.

Men det er kun, hvis du tør at handle tæt på dato.

Ny kæde med chokpriser

En ny butikskæde er nemlig åbnet i Danmark, og her er konceptet simpelt:

Varer tæt på udløbsdato sælges til vanvittigt lave priser.

Kæden lover voldsomme besparelser på alt fra morgenmad og snacks til dagligvarer, hvis man er villig til at købe varer, der nærmer sig sidste salgsdato.



“Lave priser – jammerlig service”

Kæden bærer det opsigtsvækkende slogan “Lave priser – Jammerlig service.”

Ifølge medstifter Michael Egeberg er der store besparelser at hente:

“Man vil kunne spare op til 70 procent på forskellige varer. Jo tættere en vare er på udløbsdatoen, jo mere kan man spare.”

Kæden kæmper mod madspild

Butikken sætter også fokus på madspild ved at give produkter med kortere holdbarhed en chance mere i stedet for at lade dem ende som affald.

Konceptet er søster til det populære grænsebutikskoncept Spot Discount, som mange danskere kender fra Tyskland, hvor skæve etiketter og “næsten udløbne” varer kan købes til spotpriser.

Her kan du handle lige nu

Men hvor kan du få fingrene i de billige varer?

For nu er det kun fynboerne, der kan glæde sig.

Den nye butik Kort Dato er netop åbnet i Odense, hvor kunderne fra den 19. juni har kunne fylde kurven op til mini-priser. Det skriver MigogOdense.

Hvis succesen tager fart, kan flere butikker komme til resten af landet – men indtil da er det kun på Fyn, du kan handle billigere end i Rema, Netto og SuperBrugsen.

Artiklens Tags: