Et massivt guldfelt opdaget i Kina
Sent sidste år gjorde geologer i Kina et fund, som allerede nu bliver kaldt verdens største guldopdagelse.
I Pingjiang County, Hunan-provinsen, blev det såkaldte Wangu gold field afsløret med en estimeret beholdning på over 1.000 metriske tons guld.
Værdien? Omkring 600 milliarder yuan – svarende til over 500 milliarder danske kroner.
Det skriver Express.
Opdagelsen har potentiale til at slå rekorden for verdens største kendte guldreserver, som i øjeblikket holdes af Sydafrikas South Deep-mine.
-
-
40 guldårer fundet i dybet
Ifølge det Geologiske Bureau i Hunan blev mere end 40 separate guldårer lokaliseret i op til 2.000 meters dybde.
Men det stopper ikke her.
Videre boring afslørede endnu flere forekomster i 3.000 meters dybde, hvilket fik den samlede forventede guldmængde til at stige markant.
"Adskillige boreprøver viste synligt guld," udtalte Chen Rulin, en ekspert i malmprospektering fra bureauet, og tilføjede, at et ton malm i visse områder indeholdt op til 138 gram guld.
Avanceret teknologi bag opdagelsen
Opdagelsen blev gjort mulig gennem brugen af avancerede teknologier såsom 3D-geologisk modellering.
Ved at kortlægge undergrunden i detaljer kunne forskerne præcist bore efter de mest lovende guldårer – en metode, der ifølge kinesiske medier har været helt afgørende for fundets størrelse og omfang.
Kan ændre hele verdens guldmarked
Hvis Wangu-feltets estimerede reserver bekræftes, vil det betyde en historisk forskydning i guldindustrien.
Med potentielt verdens største guldreserve på vej kan det få betydelige konsekvenser for både markedspriser og geopolitik i de kommende år.