e-Boks-besked kan gavne mange danskere
Normalt er en besked i e-Boks ikke altid noget, man glæder sig til at åbne. Men den kommende besked fra Digitaliseringsstyrelsen kan faktisk føre til noget positivt for mange danskere, særligt dem, der kæmper med dårlig internetforbindelse.
Fra kl. 10 i dag modtager mere end 62.000 adresseejere et digitalt brev, hvor de bliver bedt om at svare på, hvordan internetsituationen er i deres område. Formålet er at kortlægge, hvor der er størst behov for forbedringer.
Kan give bedre bredbånd og fiber i dit område
Undersøgelsen har et klart formål. At hjælpe teleselskaberne med at beslutte, hvor de skal investere i bedre internetinfrastruktur.
-
-
Når borgerne har svaret på undersøgelsen, bliver resultaterne delt med teleselskaberne, der kan bruge informationen til at prioritere udbygning af fiber og højhastighedsinternet.
Det betyder, at hvis dit område har mange tilkendegivelser om dårlig internetdækning, kan det øge chancerne for, at der bliver investeret i en bedre forbindelse.
Hvorfor er det vigtigt?
I takt med, at flere og flere danskere f.eks arbejder hjemmefra, streamer film i 4K-kvalitet og spiller online, bliver stabile og hurtige internetforbindelser vigtigere end nogensinde.
Men mange områder i Danmark – især på landet – har stadig langsomme forbindelser eller dårlige dækning.
-
-
Med denne undersøgelse får borgerne en unik mulighed for at påvirke, hvor fremtidens internetinvesteringer skal foretages.
Du kan læse mere på Ekstrabladet her