Selvom de fleste danskere allerede har klaret deres årsopgørelse for 2024, er der stadig en vigtig skattedato, man bør være opmærksom på.
Torsdag 1. maj er nemlig sidste mulighed for at rette i sin årsopgørelse for 2021. Herefter kan man ikke længere tilføje glemte fradrag, selv hvis beløbet er betydeligt, det skriver Ekstra Bladet.
Skatteekspert Sepehr Izadi fra Skatteguiden understreger, at selvom man fortsat kan rette i 2024-opgørelsen, så lukker Skat definitivt for ændringer i 2021-opgørelsen ved udgangen af april:
"Selvom fristen for at ændre i din årsopgørelse 2024 er den 1. maj, så vil det stadig være muligt at lave ændringer, hvis man f.eks. har glemt nogle fradrag. Men 1. maj lukker Skat endegyldigt for ændringer til årsopgørelsen for 2021. For 2021 vil man altså ikke længere kunne tilføje glemte fradrag for året, uanset hvor stort beløbet måtte være."
-
-
Disse fradrag skal du holde øje med
Det er især kørselsfradraget, som mange glemmer at få med, lyder det fra Skatteguiden. Ifølge en analyse er der i gennemsnit indberettet kørselsfradrag for omkring 19.000 kroner i årsopgørelsen for 2024.
Derudover bør man være opmærksom på:
- Servicefradrag for eksempelvis rengøring, havearbejde og børnepasning.
- Rejsefradrag for arbejdsrelaterede rejser, hvor udgifterne ikke er dækket.
- Renteudgifter på udenlandske lån, som ikke altid automatisk registreres af Skattestyrelsen.
Husk at dobbelttjekke
Særligt servicefradrag og håndværkerfradrag kan være nemme at overse – og for 2021 er det altså sidste udkald nu. Hvis du er i tvivl, anbefales det at kontakte Skattestyrelsen hurtigst muligt.
Efter 1. maj 2025 vil Skattestyrelsen ikke længere acceptere ændringer for skatteåret 2021, uanset årsagen.
Derfor kan det betale sig at tage et grundigt kig på dine gamle papirer, inden kalenderen siger maj.