Hvad er ESG?

I denne artikel dykker vi nærmere ind på de såkaldte ESG-faktorer.

For mange er bæredygtighed nærmest en livsstil, men vidste du at dine investeringer kan være med til at redde kloden?

Kort fortalt, bæredygtige aktier kommer fra virksomheder, der tager hensyn til miljøet, samfundet og samtidig god virksomhedsledelse. Dette er også kendt som ESG: Environmental, Social and Governance.

Environmental er de miljømæssige faktorer, som hvordan en virksomhed påvirker naturen.

Virksomheden kan f.eks arbejde med vedvarende energi, reducere sit kuldioxidaftryk eller anvende bæredygtige materialer og ressourcer.

Social omhandler virksomhedens forhold til deres medarbejdere, leverandører, kunder og samfund. Det kan f.eks være arbejdsvilkår og hvorvidt de bidrager til velgørenhed og frivilligt arbejde.

Governance fokuserer på virksomhedens ledelse. Dette inkluderer f.eks ledelsens kvalitet og integritet, åbenhed og gennemsigtighed i f.eks regnskaber.

Bæredygtige investeringer bliver mere og mere populære, da de ikke kun tilbyder et økonomisk afkast, men dertil også en positiv indvirkning på verdenen.

Artiklens Tags: