En karriere som gymnasielærer kan være både spændende og givende. Men hvad kan du egentlig forvente at tjene som nyansat gymnasielærer, og hvordan ser lønnen ud efter flere års erfaring? Det giver vi dig svaret på nedenfor!
Når du starter som gymnasielærer på et stx, hf, eller erhvervsgymnasium som hhx, htx eller eux, er der en centralt aftalt minimumsløn. For nyuddannede lærere med en cand.mag. eller cand.scient. vil startlønnen være 33.064 kr. pr. måned eksklusiv pension. Hertil kommer en pensionsordning på 17,1%, svarende til 5.654 kr. om måneden, hvilket bringer den samlede månedlige indkomst op på 38.718 kr. inklusive pension.
Lønnen stiger i takt med, at du opnår mere erfaring i jobbet. Efter syv års anciennitet vil en gymnasielærer tjene 42.969 kr. pr. måned eksklusiv pension. Med en pensionsordning på 17,1%, hvilket svarer til 7.348 kr. om måneden, vil den samlede månedlige indkomst stige til 50.317 kr. inklusive pension.
Det skal siges, at det her er den aftalte minimumsløn. Der kan godt være tilfælde, hvor du kan overgå det her i løn.
Som gymnasielærer med en cand.mag. eller cand.scient. får du en solid startløn, der inkluderer en attraktiv pensionsordning. Dette giver dig en god økonomisk sikkerhed fra begyndelsen af din karriere. Lønnen stiger yderligere med erfaring og anciennitet, hvilket gør det til en stabil og økonomisk givende karrierevej.
At vælge en karriere som gymnasielærer handler dog om mere end blot løn. Det giver dig mulighed for at påvirke og forme unge menneskers liv og fremtid. Men at have en klar forståelse af lønnen og økonomiske fordele kan være en vigtig faktor, når du overvejer denne karrierevej.
Gymnasielærerjobbet kan være en oplagt mulighed for jer, der ønsker at kombinere en passion for undervisning med en konkurrencedygtig løn og gode arbejdsforhold.
Læs mere her.