Der er økonomisk aktivitet for omkring 300 billioner kroner, som er afhængig af naturen i en vis grad. Overgangen til grønnere energikilder er derfor nødvendig for fra et økonomisk perspektiv, men spørgsmålet er, hvordan vi kommer derhen. EU's mål om at blive klimaneutral inden 2050 er sat på prøve, især på grund af kriser som krigen i Ukraine og Covid-pandemien. Selvom udfordringerne er store, er handling nødvendig.
Hvem skal betale for den grønne omstilling?
At integrere grøn teknologi i energiproduktionen vil medføre højere omkostninger på kort sigt, og der er uenighed om, hvem der skal bære disse udgifter. Nogen mener at der skal være en debat i Europa om, hvorvidt det skal være skatteyderne eller forbrugerne, der skal betale. Her henvises der til den amerikanske Inflation Reduction Act som et eksempel, der primært finansierer klimainvesteringer gennem statslige midler, hvilket betyder, at det er skatteydernes penge, der bruges.
På den anden side foreslår nogle, at energiomkostningerne bør stige, så de forbrugere, der bruger mest energi, også betaler mest. Dette kan dog ramme husholdninger, der i forvejen kæmper med stigende leveomkostninger.
-
-
Offentlige vs. private midler
Ifølge Det Internationale Energiagentur vil omkring 30 % af de globale klimainvesteringer skulle komme fra den offentlige sektor, mens 70 % forventes at komme fra den private sektor. Private investeringer kan komme fra forskellige værktøjer som grønne obligationer, som kan hjælpe med at skaffe de nødvendige midler til den grønne omstilling.
Markedsreformer og finansiering
På Business Europe-konferencen understregede EU-parlamentsmedlem Christian Ehler ifølge Euronews, at reformer af finansmarkederne er afgørende for at sikre tilstrækkelige midler til den grønne omstilling. Han påpegede, at EU’s finansielle markeder i deres nuværende tilstand ikke er i stand til at finansiere omstillingen, og at der er behov for fremskridt med en Kapitalmarkedsunion, som skal skabe et fælles marked for kapital i hele EU. Der blev også nævnt at de nuværende systemer er fragmenterede, hvilket gør det dyrere at finansiere grønne projekter i Europa sammenlignet med USA.
Harmonisering af energimarkederne
Hvis nogle medlemsstater yder større kompensation til industrier, der bruger fossile brændstoffer, kan det skabe en skæv konkurrencesituation og undergrave EU’s klimamål. Selvom betingelserne ikke kan være helt ens på tværs af medlemsstaterne, bør EU stræbe efter mere ensartede energimarkeder.
En mere samlet tilgang til håndtering af energimarkedets udfordringer, og at fossile brændstoffer bør ikke længere være normen.
Den grønne omstilling kræver samarbejde på tværs af Europa og omhyggelig planlægning af, hvordan vi sikrer den nødvendige finansiering.