Hvordan påvirker geopolitisk uro dine investeringer?

Hvad sker der med dine investeringer under en storkrig? Få indsigt i, hvordan geopolitisk uro kan påvirke markedet og hvordan du bedst sikrer din portefølje mod uventede begivenheder.

Hvad sker der med dine investeringer under en storkrig?

Den aktuelle geopolitiske situation skaber bekymring blandt investorer. Men hvad sker der egentlig med dine investeringer, hvis der udbryder storkrig? Det korte svar er, at det afhænger af konfliktens omfang og varighed.


“Aktiemarkedet i USA tabte over et par år fra anden verdenskrigs start ca. 40%, selvom USA’s eget territorie knapt var med i krigen. Krigens omfang og ødelæggelser kan være anderledes i en mere moderne krigssituation, så det er et meget svært spørgsmål at besvare” forklarer chefstrateg Frederik Engholm til Nykredit.

Økonomiske konsekvenser

Skulle en større global konflikt bryde ud, vil det skabe betydelig usikkerhed og sandsynligvis føre til store fald på aktiemarkederne. Produktions- og forsyningskæder vil blive påvirket, og mange virksomheders forretningsgrundlag kan blive truet. Dette kan påvirke den globale vækst negativt.


Investeringsstrategier under geopolitisk uro

Selvom en global konflikt er et fjernt scenarie, er mindre omfattende krigsscenarier stadig relevante overvejelser. For eksempel kan konflikten i Mellemøsten påvirke energipriserne, da regionen producerer en stor del af verdens olie og gas. En måde at beskytte sin portefølje på er at øge investeringer i energisektoren uden for Mellemøsten, da energiaktier typisk stiger under sådanne forhold.


Hvordan garderer man sig?

At sikre sin portefølje mod geopolitiske risici er generelt svært. Den bedste strategi er ofte at have en veldiversificeret portefølje med både risikable og sikre aktiver. Det reducerer eksponeringen mod specifikke sektorer og skaber en mere robust portefølje.

Artiklens Tags: