Hvorfor er nye atomkraftprojekter stadig for dyre i Europa?

Bygning af nye atomreaktorer i Europa står over for store økonomiske og logistiske udfordringer. Selvom atomkraft spiller en afgørende rolle i Europas indsats for dekarbonisering og energisikkerhed, kræver projekterne høje investeringer, store risici og massiv statsstøtte.

Ifølge en rapport fra S&P Global Ratings er atomkraftprojekter i Europa præget af enorme omkostninger og finansielle risici:

  • Bygningsomkostninger: Omkostningerne ved at bygge nye reaktorer overstiger €10 mio. pr. megawatt. Et typisk projekt med to reaktorer kan løbe op i €50 mia.
  • Finansiel belastning: Kun få forsyningsselskaber, såsom EDF, har kapacitet til at finansiere så dyre projekter.
  • Høj risiko: Projekter som Hinkley Point C i Storbritannien og Flamanville i Frankrig har oplevet massive budgetoverskridelser og forsinkelser.

Rapporten fremhæver, at denne økonomiske byrde strækker forsyningsselskabernes ressourcer og kræver langsigtede garantier for at sikre økonomisk stabilitet.

Atomkraftens strategiske betydning

Trods de høje omkostninger tilbyder atomkraft klare fordele:

  1. Energisikkerhed: I modsætning til gas, der tidligere blev importeret fra Rusland, kommer uran til atomkraft fra stabile og diversificerede leverandører.
  2. Stabilitet i elnettet: Atomkraft leverer stabil og lavemissions-strøm, der kan balancere de svingende energikilder som vind og sol.
  3. Bevaringsværdi: Atomkraft udgør ca. 20% af EU’s elproduktion og 15% af den stabile kapacitet.

Ifølge rapporten er nye atomkraftprojekter nødvendige for at fastholde atomkraftens andel i Europas energimix og understøtte den voksende andel af vedvarende energi.



Aldrende atomkraftværker kræver handling

Med en gennemsnitsalder på 40 år nærmer mange atomreaktorer sig dekommissionering inden 2040. Udskiftning af disse anlæg er afgørende for at undgå elunderskud, især da elektrificeringen af industrien og datacentrenes stigende strømforbrug øger efterspørgslen på el.

Finansiering: Innovative modeller og statsstøtte

De enorme omkostninger ved atomkraftprojekter gør statsinddragelse nødvendig. Nuværende finansieringsmodeller inkluderer:

  • Statslån: Billige lån garanteret af regeringer.
  • RAB-modeller: Reguleret kapitalbase, hvor forbrugere betaler på forhånd.
  • CfD’er: Kontrakter, der garanterer minimumspriser for elektricitet.

Eksempler på statsstøttede projekter:

  • Tjekkiet: Udvikling af Dukovany 5 i samarbejde med Koreas KHNP.
  • Polen: Ambitiøse planer om op til seks reaktorer, finansieret med statsstøtte og mellemstatslige lån.
  • Frankrig: EDF planlægger at bygge mellem seks og 14 nye reaktorer fra 2030’erne, men mangler klare finansieringsplaner.

Genåbning af lukkede reaktorer: En hurtigere løsning?

Rapporten foreslår, at genåbning af nyligt lukkede reaktorer kan være en billigere og hurtigere løsning end at bygge nye. Belgien og Spanien overvejer dette, men politisk modstand i lande som Tyskland gør det vanskeligt.

Atomkraftens fremtid i Europa

Atomkraft er både en vital løsning for Europas energibehov og en økonomisk udfordring.

  • Nye projekter kræver innovative finansieringsmodeller og massiv statsstøtte.
  • Rekommissionering af lukkede anlæg kan være en midlertidig løsning, men politiske og regulatoriske hindringer forbliver.

Fremtiden for atomkraft i Europa afhænger af evnen til at balancere de høje omkostninger med dens afgørende rolle i energiovergangen.

Se kilden til indholdet her.

Artiklens Tags: