Det er ingen hemmelighed, at Tesla har haft det svært på det europæiske marked i 2025.
Salget er styrtdykket, og mange forbrugere vender sig mod billigere kinesiske alternativer eller vælger hybridbiler i stedet for el.
Men hvad mange ikke har opdaget er, at ét andet bilmærke klarer sig endnu dårligere end Tesla – faktisk er salget næsten kollapset.
Det handler om et ikonisk italiensk mærke, der har eksisteret siden 1906.
Det skriver TopGear.
-
-
Et salgskollaps på 72 procent
Det er Lancia, der lige nu oplever en historisk nedtur.
På bare ét år er salget gået fra 8.098 biler til sølle 2.208 – et fald på 72 procent.
Det er sket, på trods af at mærket netop har relanceret sig selv med en ny version af den ikoniske Ypsilon, der nu fås som elbil og hybrid.
Men forbrugerne er ikke med.
For dyr – og for ukendt
Den nye Ypsilon starter ved cirka 190.000 kroner, og det er en stor stigning sammenlignet med den gamle model, der kunne fås for under 150.000 kroner i Italien.
Samtidig er konkurrenterne – som Peugeot 208 og Opel Corsa – både billigere og nemmere at finde hos lokale forhandlere.
Resultatet? Kunderne vælger noget andet.
To nye modeller på vej
Topchefen for Lancia, Luca Napolitano, kalder situationen en "overgangsfase" og lover, at Lancia Gamma og Lancia Delta er på vej.
Men indtil da ser det sort ud for det hæderkronede bilmærke, der nu er i endnu større problemer end Tesla.