Pressemeddelelse - Via Ritzau
I midten af december oplevede vi, at elprisen steg gevaldigt og røg op på mere end 11 kroner pr. kWh med skatter og afgifter. Det skyldtes især, at der var ekstraordinært vindstille over Europa og det faktum, at vi jo generelt bruger mere energi i vintermånederne.
Heldigvis er priserne allerede faldet til et mere normalt niveau og prognoserne for julen viser heller ingen stigninger. Én ting er, at vejret er gået hen og blevet mildere og med mere vind. Men oveni skal lægges, at julen traditionelt er lig med lavere elpriser på trods af julebag, julelys og en nærmest landsdækkende ovnstegning af and og flæskesteg. Det fortæller Troels Skipper, produktchef i OK.
Læs også: Hvad koster det at holde jul?
”Vores opgørelse viser, at i perioden mellem 2015 og 2023 er juledagene cirka 76 procent lavere end gennemsnitsprisen for december måned. I prognoserne for denne jul, ser det ud til, at ’juleprisen’ vil ligge på cirka 55 øre uden skatter og afgifter, mens gennemsnitsprisen for måneden er cirka 70 øre uden skatter og afgifter. Det vil sige lidt mere end 27 procent lavere end gennemsnittet for måneden,” forklarer Troels Skipper.
Mindre efterspørgsel
Sidste år var priserne endnu lavere – det var især forårsaget af stormen Pia – men tendensen har været gældende i flere år. Det skyldes ikke kun vind og vejr.
-
-
”Det kan virke paradoksalt, når mange af os holder fri for at julehygge derhjemme. Vi laver masser af mad og har generelt et højere energiforbrug i hjemmet end normalt. Omvendt er efterspørgslen mindre på grund af, at de fleste virksomheder er lukket ned i juleferien,” lyder det fra Troels Skipper.
Han understreger dog, at man selvfølgelig stadig bør spare på strømmen i det omfang, det kan lade sig gøre. Her gælder de gængse råd som at slukke lys, ovn og andre apparater samt benytte LED-lyskæder – gerne med timer.
”Og så er det altid en god idé at tjekke elprisen. Det kan man gøre i forskellige apps. I appen OK Hjem kan du fx følge elprisen time for time og 35 timer frem. Men som sagt, de første juledage ser ud til - traditionen tro - at blive lavere end månedsgennemsnittet,” siger Troels Skipper.
Du kan følge elprisen på appen OK Hjem
Eller på ok.dk