Københavnere får isen leveret hjem: Ny trend får salget til at stige markant

Is er ikke længere kun noget, vi køber i solen – nu skal den bringes direkte til døren

Is er traditionelt forbundet med varme sommerdage og lange køer foran isbutikkerne.

Men en ny trend er ved at ændre måden, vi spiser is på i hovedstaden.

I stigende grad vælger københavnerne nemlig at få isen leveret hjem – og det kan mærkes hos byens isforhandlere.

Salget af is-takeaway eksploderer

Hos den populære isbutik Ismageriet har man oplevet en stigning på 30 procent i salget af is som takeaway.

Det skriver KøbenhavnLiv.

Kvalitetsis som hjemmehygge

Levering af is handler ifølge Just Eat's direktør, Ann-Sophie Adamsen, ikke kun om bekvemmelighed.



Det handler også om oplevelse og kvalitet.

Der er sket en ny udvikling i måden, vi spiser is på i København, hvor flere og flere får isen leveret hjem til dem. Det handler både om convenience, men det handler også om, at man kan få kvalitetsis - som for eksempel Ismageriets - hjem og dermed en større isoplevelse til gæster og familie, siger Ann-Sophie Adamsen.

Ikke kun for den søde tand

Tendensen er drevet af mere end blot sommervejr og cravings.

Flere bruger islevering som en del af gæstebesøg, filmaftener og fejringer, hvor man ønsker lidt ekstra forkælelse – uden at forlade sofaen.

Og med sommeren lige om hjørnet tyder meget på, at trenden kun er i sin begyndelse.