Regeringens nyligt annoncerede plan om at genoplive håndværkerfradraget har skabt stor debat blandt økonomer. Håndværkerfradraget, der skal gøre det billigere at hyre håndværkere, bliver kritiseret for primært at gavne de rigeste i samfundet. Men hvorfor er det tilfældet?
Håndværkerfradraget blev oprindeligt indført for at stimulere økonomien ved at gøre det mere attraktivt for danskerne at hyre håndværkere til forbedringer og vedligeholdelse af deres hjem. Ideen er, at man kan trække en del af udgifterne til håndværkere fra i skat, hvilket skulle gøre det billigere og dermed mere tilgængeligt.
Dog har flere økonomer, herunder Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, i årevis kritiseret håndværkerfradraget. Ifølge ham er det især de rigeste, der vil få glæde af denne skattelettelse.
"Man skal have råd til at bruge nogle penge for at få mulighed for at bruge fradraget," forklarer han.
Selvom håndværkerfradraget er tilgængeligt for alle skattebetalere i Danmark, er det ikke alle, der har mulighed for at drage fordel af det. For at kunne benytte fradraget skal man have råd til at hyre en håndværker i første omgang. Det betyder, at dem med lavere indkomst, som måske ikke har de ekstra midler til at investere i renoveringer eller forbedringer af deres hjem, ikke vil få gavn af fradraget.
På den anden side er det mere sandsynligt, at velhavende borgere, der allerede har penge til at hyre håndværkere, vil kunne udnytte håndværkerfradraget og dermed få en skattefordel. På den måde har økonmom Bo Sandermann en pointe i hans udtalelse.
For flere detaljer om økonomernes kritik af regeringens plan, kan du læse hele artiklen på TV2.