Krig skaber kaos. Menneskelige tragedier, geopolitiske spændinger og globale chok. Men aktiemarkedet?
Det er koldt, kynisk og drevet af penge, ikke moral. Selvom det kan føles ulogisk, viser historien gang på gang, at aktiemarkedet ofte klarer sig overraskende godt midt i krigstid.
-
-
Markedet frygter uvished, ikke nødvendigvis krig
Under kriser panikker investorer. Men når først situationen bliver mere afklaret, vender kapitalen hurtigt tilbage. Efter angrebet på Pearl Harbor ramte aktiemarkedet bunden i midten af 1942 og fordoblede sig inden krigen var slut. Under Golfkrigen i 1990 steg markedet over 15% på bare seks måneder. Og efter invasionen af Irak i 2003 steg aktierne 30% det efterfølgende år.
Det handler ikke om at romantisere krig, men om at forstå, hvordan markedet reagerer. Når investorer har sat pris efter frygt, skaber det ofte mulighed for dem, der tør tænke modsat flokken.
Krig flytter penge og åbner døre for visse brancher
Krig er lig med massiv statsstøtte og oprustning. Milliarder bliver kanaliseret ind i forsvarsindustrien og relaterede sektorer. Aktier som Lockheed Martin, Raytheon og Northrop Grumman er klassiske eksempler. Også råvarer, energi, industri og teknologi får ofte et boost under konflikter, ikke mindst når innovation accelereres af militære behov.
Samtidig skaber krige knaphed: På olie, metaller og halvledere. Og markedet elsker knaphed, for det betyder højere priser og større profitmargener for producenterne.
-
-
Mens småinvestorer frygter krig, positionerer de store sig
Private equity-fonde og hedgefonde reagerer ikke på breaking news. De kigger frem og investerer strategisk i energi, infrastruktur, forsvar og sikkerhed. De ved, at når verden brænder, flytter kapitalen sig og de forsøger at være på forkant.
De leder efter selskaber med stærke pengestrømme, fysiske aktiver og regeringskontrakter – især hvis aktien endnu ikke er opdaget af det brede marked.
Krige skaber ikke altid bearmarket
Det virker intuitivt, at krig fører til fald på børsen, men data fortæller en anden historie. De største kursfald under f.eks. Vietnam og 1. verdenskrig skyldtes ikke kun selve krigene, men også høj inflation, økonomisk stagnation og politisk uro. Krig var kun én faktor.
Nutidens krige, som Ukraine, Mellemøsten og Taiwan-konflikten, sker typisk langt fra de vestlige markeder og har derfor mere indirekte påvirkning.
Krig er brutal, men ikke nødvendigvis for din portefølje
Når medierne er fyldt med bomber og trusler, er det nemt at lade følelserne tage over. Men aktiemarkedet er ikke et moralsk kompas. Det belønner produktion, effektivitet og fremtidige indtægter. Og dem finder man ofte i de sektorer, der vokser under utrygge forhold.
Se kilden til indholdet her.