Siden USA angreb iranske atomfaciliteter, har frygten for en større konflikt mellem Israel og Iran spredt sig. Og med god grund, især hvis konflikten får olieprisen til at stige voldsomt. Historisk har netop olieprisen været en af de største økonomiske risikofaktorer under krige og kriser.
Men hvad betyder det for dig som investor?
-
-
Historien gentager sig – nogenlunde
Da Irak invaderede Kuwait i 1990, faldt det amerikanske S&P 500-indeks med 3,3% på én uge og brugte måneder på at komme sig. Alligevel var markedet over 10% højere året efter.
Men nogle konflikter, som 11. september og Anden Verdenskrig, trak markedet langt ned i længere tid. Lige nu – midt i Israel-Iran-konflikten – er S&P 500 faldet 1,2% siden krigens start i midten af juni.
Olieprisen stiger, men er det nok til at bremse økonomien?
Olieprisen er steget ca. 10% siden krigsudbruddet. Det lyder voldsomt, men prisen er stadig lavere end under energikrisen i 2022 – især når man justerer for inflation. Der er dog stadig en effekt, særligt for lavindkomstfamilier, hvor udgifter til benzin fylder mere i budgettet.
Heldigvis er både forbrugere og virksomheder blevet meget bedre til at bruge energi effektivt, så olieprisstigninger mærkes ikke så hårdt som tidligere.
-
-
USA er ikke længere afhængig af Mellemøsten
USA er blevet verdens største olieproducent – større end Saudi-Arabien. Det betyder, at højere oliepriser i dag ikke nødvendigvis er dårligt nyt for den amerikanske økonomi, fordi landets egne energiselskaber faktisk tjener mere.
Men det kan stadig presse andre sektorer, og det skaber en slags "profitflytning" fra f.eks. tech-virksomheder til energiselskaber.
Hvad gør centralbanken?
Den amerikanske centralbank holder renten i ro og forventer to rentenedsættelser i løbet af året – men med usikkerhed. Geopolitiske spændinger og oliepriser kan ændre de planer hurtigt.
Markederne priser nu en lidt højere risiko for recession i 2025 ind, men stadig ikke noget, der ligner panik.
Se kilden til indholdet her.